Kan hvidevarer skabe besparelser? - Gorenje

Kan hvidevarer skabe besparelser?

HOME SIMPLIFIED
18.1.2021
Kan du reducere din el-regning, hvis du udskifter gamle hvidevarer med nye, der er mere effektive? Hvornår vil din investering være betalt tilbage? Vi har undersøgt det.

Hvidevarer er storforbrugere af elektricitet. Nogle af dem er altid tændt (køleskab og fryser), så de forbruger store mængder elektricitet. Når man køber nye hvidevarer, kan det godt betale sig at vælge dem, der har en højere energiklasse. De er normalt en smule dyrere end de almindelige og mindre effektive hvidevarer, men investeringen betaler sig normalt hjem på et par år eller mindre alene på grund af det lavere energiforbrug.

De største forbrugere af elektricitet, som ikke kan undværes i en husholdning, er køleskabet og fryseren, samt opvaskemaskinen, vaskemaskinen, tørretumbleren og ovnen. Du kunne selvfølgelig droppe tørretumbleren og lufttørre vasketøjet, men hvis du for eksempel også droppede opvaskemaskinen, ville du kun øge energiforbruget og el-regningen betydeligt, da opvask i hånden er op til fire gange mindre effektivt.

Strømforbruget afhænger af hvert apparats effektivitet, og det fremgår af energimærkningen. Effektiviteten påvirkes selvfølgelig også af størrelsen, alderen og måden, apparatet bruges på.

VI har regnet på hvor meget du cirka kan spare på din el-regning, hvis du udskifter gamle, uøkonomiske hvidevarer med de mest effektive på markedet.


Spar flere tusind kroner - om året

Lad os sige, at du har alle strømslugerne i din husholdning, nemlig et køleskab, en vaskemaskine, en tørretumbler, en fryser, en ovn og en opvaskemaskine. Hvis de alle er ti år eller ældre, ligger de sandsynligvis i de værste energiklasser. I henhold til det gennemsnitlige årlige forbrug for de forskellige apparater, kan vi estimere, at deres samlede energiforbrug ligger på omkring 3000 kWh om året. Når vi omregner det til prisen på elektricitet, afhængigt af elektricitetsudbyderen, er beløbet et par tusind kroner.

Hvis man udskifter alle disse apparater med de næstmest energieffektive, ville det få det samlede forbrug ned på omkring 1650 kWh elektricitet. Hvis du sigter endnu højere og går efter de mest energieffektive apparater vil det samlede forbrug komme ned omkring 1000 kWh pr. år.

Lav beregningen - to gange

Det er godt at kunne spare nogle tusinde kroner, men for at opnå de besparelser, skal der først investeres. Køb af seks store og energieffektive husholdningsapparater koster omkring 18.000 kr. Det betyder, at apparaterne vil betale sig tilbage på under 10 år, afhængigt af hvor effektive dem, du køber, er. 

Det giver mest mening at udskifte den gamle fryser og det gamle køleskab, da de er tre til fire gange så uøkonomiske som de fleste effektive modeller i dag. Derefter bør det være ovnens tur, da den er i kategorien af de største strømforbrugere blandt hvidevarer - især hvis den bliver brugt hver dag.

I denne sammenligning så vi bort fra alle andre fordele, der kan være ved moderne apparater, så dem skal du selv tage med i dine overvejelser, når du købet nye produkter.

Orden og disciplin giver også besparelser

Du kan imidlertid også spare nogle penge, uanset hvor effektive dine apparater er, hvis du bruger og vedligeholder dem korrekt. Vi har også samlet nogle tips til dig på disse sider. Se her.
Livet er komplekst. Lad os gøre vasketøjet enkelt.

Gorenje WaveActive-tørretumblere er lavet til at få arbejdet gjort på en effektiv, let håndterbar og miljøvenlig måde. WaveActives tørrefunktioner inkluderer banebrydende tørringsteknologier:

  • Programmer designet til at rehydrere og gendanne fibrene, hvilket gør tøjet mere glat og mindre krøllet
  • IonTech, der lader tørreluften med negativt ladede ioner, som takler allergener og dårlig lugt
  • SteamTech, der tilføjer ekstra dampbehandling for meget mere glat tøj                                                                                                                                                   

Alle WaveActive-generationens vaskemaskiner overholder de højeste miljøstandarder og kan prale af ekstrem energieffektivitet.                           

Nyd det, du bedst kan lide at lave. Lad os klare vasketøjet. 

Læs også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev