Vegansk potica (slovensk nødderulle) - Gorenje

Vegansk potica (slovensk nødderulle)

FOOD SIMPLIFIED
21.5.2021
Lækker slovensk påskekage, som kaldes “potica”. Den traditionelle potica (slovensk nødderulle), er lavet af foldet og udrullet gærdej, som gør den virkelig blød og luftig, og fyldt med forskelligt fyld som valnødder, hasselnødder eller estragon. I denne opskrift, laver vi en vegansk version.

Ingredienser til dejen:

  • 350 g mel
  • 70 g sukker
  • ½ tsk. salt
  • 20 g frisk gær
  • 175 ml rismælk
  • 70 g vegansk smør
  • ¼ tsk. gurkemeje
  • 1 spsk. appelsinskal
Hæld mel, sukker og salt i en stor skål. Lav en brønd i midten, og hæld 175 ml lun rismælk i. Fordel 20 g frisk gær i rismælken, og lad det hvile i et par minutter, indtil gæren reagerer. Hæld smeltet vegansk smør i skålen, tilsæt 1 spsk. appelsinskal og ¼ tsk. gurkemeje. Bland det hele i en røremaskine med dejkroge i 5 minutter ved mellemhøj hastighed. Dejen skal være meget blød og elastisk, når man prikker let til den. Form en kugle af dejen, drys den med lidt mel, og dæk den med et viskestykke. Lad den hvile i 40-60 minutter på et varmt sted. Den skal vokse til mindst dobbelt størrelse. Hæld 380 g valnødder, 40 g sukker og 20 g vaniljesukker i en skål, og rør rundt. Hæld 150 ml risfløde i en lille gryde, og tilsæt så 100 ml rismælk og 100 g vegansk smør. Bring det langsomt i kog, og hæld det over valnødderne. For at få en bedre smag tilsættes 2 spsk. rom, og der blandes med en ske, indtil teksturen bliver cremet. Når dejen er hævet, skal du sørge for, at du har en stor overflade at arbejde på. Drys arbejdsfladen med mel, læg dejen i midten, og begynd at rulle den i en rektangulær form. Rul den blidt ud i en stor cirkel. Den skal være så tynd som muligt. Sørg for, at den ikke klistrer fast til bordet. Fordel fyldet jævnt på dejen, og begynd at rulle poticaen fra den længste til den korteste side. Rul den blidt og stramt. Skær ujævne ender væk i begge sider. Læg den rullede dej i en let smurt kageform, og lad den hvile i yderligere 15 minutter ved stuetemperatur. Forvarm ovnen til 180°C. Stik poticaen helt igennem et par gange med et spyd, og stil den så i ovnen på nederste rille. Bag den i 50-60 minutter, til den er gylden. Tag den ud af ovnen, og lad den køle helt ned, før du tager den ud af formen. Du kan drysse den med flormelis, og så er din veganske potica klar til at blive serveret.
Bag minder – Indbygningsovne med hjemmelavet form

Køkkenet er hjemmets hjerte, og vores indbygningsovne er hjertet i ethvert moderne køkken. Deres karakteristiske hjemmelavede form og den øgede volumen på 71 l sikrer, at alle dine måltider altid bages til perfektion og med god plads. De er udstyret med en række intuitive funktioner, der gør madlavningen mere enkel, og vil inspirere dig til at have det sjovt i køkkenet sammen med dem, du holder af, og bage nye, perfekte minder så tit, du kan.

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev