Sous-vide culotte (cuvette) steg - Gorenje

Sous-vide okseculotte (cuvette) steg. Få altid et perfekt mørt resultat.

FOOD SIMPLIFIED
30.10.2018

Bliv inspireret til tilberedning med sous-vide.

Du skal bruge

1 okseculotte på ca. 1 kg (en cuvette kan også bruges)

1 løg 1-2 spsk. smør

Et par stilke rosmarin eller timian

1-2 fed hvidløg

2 tsk. Groft salt

Lidt peber (gerne friskkværnet eller peberkorn)

Sådan gør du

Først skal du skære løget i store stykker. Derefter skal sous viden indstilles til 55 grader for at opnå et medium-rosa resultat (60 grader hvis du ønsker en mere gennemstegt culotte). Husk og ridse fedtsiden på stegen. Gnid herefter stegen med salt og peber.

Læg stegen i en vakuumpose sammen med 1 spsk. smør, lidt peber, grøntsager og krydderurter og vakuumpak det. Tilbered stegen i minimum 7 og maksimalt 10 timer i sous vide badet.

Tag stegen op og lad den hvile et par minutter. Du kan eventuelt gemme lidt af væsken fra posen til at lave sauce.

Varm en stegepande op med resten af smørret og steg culotten få 2-3 minutter på fedtsiden og 1-2 minutter på undersiden.

Derefter skal stegen skæres og serveres straks. Servér culotten med dit yndlingstilbehør. Velbekomme!

Se udvalget af vores indbygningsovne med sous vide funktion

Læs også

Udforsk andre Life Simplified emner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev