Kammuslinger med asparges og sauce - Gorenje

Kammuslinger med asparges og sauce

FOOD SIMPLIFIED
8.4.2019

Daniel Letz er en fransk Michelin kok, der har arbejdet på en række Michelin-restauranter i Frankrig. Han var med til at få den første Michelin-stjerne i 1983 i Skandinavien. Dette gjorde han som køkkenchef på Restaurant Kong Hans Kælder. Hans franske rødder kan stadig ses i hans mad som primært er en nyfortolkning af danske klassikere samt inspiration fra hans arbejdsophold på andre udenlandske restauranter, som f.eks. hans signaturret ”Hummer Tiger Lee” som er kinesisk inspireret.  Efter 16 år stoppede Daniel Letz som restaurantchef for at starte sit eget. Han blev restauratør på bistroen Le Saint Jacques. Han åbnede sideløbende Letz Shop, hvor han producerer og importerer forskellige specialiteter som f.eks. laks, vin, ost mm. 

Daniel Letz er nu gået sammen med Gorenje for at benytte vores produkter til en fantastisk kulinarisk madoplevelse. Find inspiration til hvordan en stjernekok skaber udsøgte madoplevelser på Gorenjes kogeplade og ovn her.

Du skal bruge

3-4 kammuslinger pr. ret

Smør

3-4 asparges pr. ret

2 skalotteløg

2-3 tomater

1 chili

Økologisk citronskal

Limesaft

Olivenolie

Rødbedespirer

Basilikumblade

 

Sauce

2 skalotteløg

Et par tomater i tern

Pocheret chili

Økologisk citronskal fra 1 citron

Olivenolie

Saften fra en halv lime

Salt

Sådan gør du

Tilbered kammuslinger med sauce, og sous vide tilberedte asparges. Aspargesene skal vakuumpakkes i en pose, og derefter skal de sous vide tilberedes med damp i en Gorenje-ovn for at bevare smag og næringsstoffer. Start med at vakuumforsegl aspargesene. Sous vide aspargesene i 15-25 min ved 85 grader. Brun kammuslingerne i smør, så de får en gylden stegeskorpe på begge sider. Krydr kammuslingerne med salt og peber.

Saucen laves med 2 skalotteløg, et par tomater i tern, pocheret chili, økologisk citronskal, olivenolie, saften fra en halv lime og salt. Rødbedespirer lægges oven på kammuslingerne. Skær aspargesene i nogle stykker og læg dem ovenpå retten. Pynt med basilikumblade. Top retten med sauce.

Se hvordan Daniel Letz tilbereder denne skønne og lette ret i filmen ovenfor.

Tip: Daniel Letz anvender en sous vide vakuumpakker til at tilberede asparges.

Udforsk Gorenje dampovnene med sous vide her:

Uforsk andre Life Simplified emner