The Food Clubs fuldkornshveder - Gorenje
»
»
»
»
»
luk
...

The Food Clubs fuldkornshveder

FOOD SIMPLIFIED
20.4.2016
Det er en dansk tradition at spise varme hveder aftenen før Store Bededag. Oprindeligt så kommer traditionen fra at der blev bagt hveder, som folk kunne tage med hjem og varme dagen efter, fordi bagerne ikke måtte arbejde på Store Bededag. Den danske madblogger, The Food Club, har lavet sit bud på nogle lækre fuldkornshveder, som du kan spise på Store Bededag og alle andre dage på året.

Du skal bruge

20 stk.

2½ dl vand
2 dl Letmælk
½ dl kærnemælk
½ pk gær (25 g)
1 æg
½ tsk. Salt
½ spsk sukker
3 tsk. stødt kardemomme
200 g grahamsmel (eller hvid hvedemel)
800 g hvedemel
50 g smør (blødt)

Pensling:
Mælk

Sådan gør du

1. Lun vand, mælk og kærnemælk i en gryde, og rør gæren ud heri.

Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og rør rundt. Tilsæt det meste af melet – rør dejen på en røremaskine i et par min. Tilsæt det sidste mel, hvis dejen er for våd. Hak smørret i små stykker, og kom dem i dejen. Ælt dejen i 5 min på røremaskine.
 
2. Lad dejen hæve tildækket på et lunt sted i 2 timer.
 
3. Form dejen til 20 boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir – de skal stå tæt, men ikke røre hinanden. Lad bollerne hæve et lunt sted i 2 timer.
 
4. Pensl bollerne med mælk, og bag dem ved 220 grader i ca. 15 min. Afkøl bollerne på en bagerist.

Bliv ekspert i brødbagning

Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder. 

Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme! 

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner