Stenalderbrød med grøntsager
FOOD SIMPLFIED
11.12.2016
Du skal bruge
1 brød, ca. 14-18 skiver
150 g grofthakkede nødder, f.eks. valnødder, mandler, hasselnødder
150 g kerner og frø, fx solsikkerkerner, hørfrø, græskarkerner
3 æg
2 spsk. chiafrø
150 g revet grøntsager, f.eks. squash, kål, gulerod, spinat
2 spsk. olivenolie
½ tsk. havsalt
Sådan gør du
Rør alle ingredienserne sammen, og kom dejen i en franskbrødsform, 1 L, beklædt med bagepapir. Bag brødet ved 200 grader varmluft i ca. 30-35 min.
Opbevar brødet på køl, så kan det holde sig i ca. 2-3 dage. Skær evt. brødet i tynde skiver, og frys dem ned i små portioner.
Foto & opskrift: Ditte Ingemann
Bliv ekspert i brødbagning
Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder.
Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme!
Læs også
Uforsk andre Life Simplified emner