Kardemommesnurrer med blåbær
FOOD SIMPLIFIED
15.9.2016

Du skal bruge
18 stk.
Dej:
100 g blødt smør
60 g kokossukker (alm. sukker kan bruges)
Et nip salt
1 tsk. stødt kardemomme
3 dl rismælk (alm. mælk kan bruges)
30 g gær
Ca. 500 – 560 g sigtet speltmel
Remonce:
115 g blødt smør
40 g kokossukker
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. ren vaniljepulver
ca. 4 spsk. frosne blåbær
Andet:
1 æg til pensling
Mandelflager til topping
Sådan gør du
Rør blødt smør, kokossukker, salt og kardemomme sammen i en skål. Lun mælken i en lille gryde. Hæld mælken over gæren i en skål, og rør indtil gæren er opløst. Hæld mælk og gær over i skålen med smørblandingen, og rør det hele godt sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen – dejen skal være smidig og en lille smule klisteret. Når dejen er æltet godt igennem, stilles den et lunt sted og hæver i ca. 45 minutter.
Mens dejen hæver, røres ingredienserne (undtagen blåbær) til remoncen godt sammen.
Når dejen har hævet, rulles den ud på et meldrysset bord til en firkant på ca. 45x55 cm. På den ene halvdel af firkanten fordeles remoncen og frosne blåbær, og dejen foldes sammen på midten. Skær lange strimler (2 – 3 cm i bredden), sno dem, og slå en knude på hver strimmel. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i ca. 30 minutter, hvorefter de pensles med æg og drysses med mandelflager.
Bages ved 225 grader varmluft i ca. 10 minutter.
Foto og opskrift: Ditte Ingemann
Bliv ekspert i brødbagning
Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder.
Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme!
Læs også
Uforsk andre Life Simplified emner