Foccaciabrød toppet med forårsløg - Gorenje
»
»
»
»
»
luk
...

Foccaciabrød toppet med forårsløg

BEDST TIL BRØD
25.3.2017
Vi hiver foråret ind i køkkenet med denne forårsklædte foccacia af The Food Club, og fejrer at vi går en grønnere tid i møde.

Du skal bruge

1 brød

25 g. gær
3 dl. lunken vand
3 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
200 g. durummel
Hvedemel

Sådan gør du

Opløs gæren i vandet og kom olien i. Tilsæt durummel og salt og rør godt. Kom hvedemel i, lidt ad gangen indtil dejen ikke klister så meget. Tag dejen ud på bordet og ælt det godt igennem. Når dejen er æltet, skal den stå og hygge sig i skålen i ca. 30 minutter. Derefter vækkes dejen ved en hurtig omgang æltning og dejen formes til et stort firkantet brød, som kommes op i en bradepande med papir. Derefter endnu lidt ventetid – lad dejen hæve i ca. 1 time. Lav små fordybninger i dejen med fingrene og kom en smule olivenolie henover sammen med salt og forårsløg, som er rengjort grundigt.

Bages ved 200 grader, varmluft,  i ca. 20 minutter. Brødet er bedst samme dag. Hvis det gemmes bliver det bedst ved opvarmning og det samme, hvis det har været frosset.


Foto & opskrift: Ditte Ingemann, Madblogger

Bliv ekspert i brødbagning

Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder. 

Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme! 

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner