Bag brød på en bagesten - Gorenje
luk
...

Bag brød på en bagesten

BEDST TIL BRØD
18.4.2018

For at sikre at dit brød hæver flot, bliver dejligt rundt og opnår den perfekte sprødhed, er en bagesten den sikreste vej til perfektion.

Start med at varme din ovn op til maksimum og giv ovnen god tid til at varme op (mindst 30 minutter). Når du så skubber brødet, som skal være på et stykke bagepapir, ind på stenen, får det et varmekick, der får det til at løfte sig ekstra meget. Efter ca. 10 minutter med den høje temperatur, skruer du ned til det, der står i opskriften.

For at gøre en endnu større forskel kan du smide en kop vand i bunden af ovnen lige inden, at du sætter brødet ind. Denne kombination garanterer dig et luftigt bagværk med en fantastisk sprød skorpe.

Opnå et perfekt bageresultat

Bagestenen kan bruges til madlavning af flere forskellige retter, både søde og salte. Den er let at anvende, og kan bage sprød bruschetta, pizza, frisk brød eller en lækker kage. Slip fantasien løs og forkæl dine smagsløg.

Go', bedre, bedst til brød

Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder. 

Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme! 

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner