Madlavning med børn - Gorenje

Madlavning med børn

FAMILY SIMPLIFIED
15.11.2021

Lisa og Joel rejser verden rundt sammen med deres syv børn. De går under navnet JustDoItFamily på de sociale medier. Her viser de glimt fra deres rejser og familieliv. Vi bad dem dele nogle af deres tanker om madlavning med børn.

At lave mad med børn

I nutidens samfund er det svært at få tiden til at slå til, særligt hvis man har børn. Så må man prioritere sin tid, så godt man kan. For os er det, der er mest intenst, spisetid på hverdage og det er ikke altid at der er tid til at lave mad. Så er det vigtigt, at køkkenet fungerer så godt som muligt, men også at det er sikkert. Køkkenet skal være designet, så børnene ikke kan komme til skade, men samtidig være praktisk og fleksibelt. Så er det vigtigt, at tingene er, hvor de skal være, og at der ikke roder. 

Et enkelt køkken for en lettere hverdag.

Nu har vi for første gang haft mulighed for at renovere et køkken, præcis som vi vil have det. For at køkkenet skal passe ind i vores hverdag, har vi fravalgt alt unødigt. Vi har gennemgået alle de ting, der ligger i køkkenskabene, og vi har kun det, vi skal bruge. Vi ejer ikke engang en dåseåbner. Den har vi solgt på et loppemarked. Vi fokuserer på at have et så enkelt køkken som muligt med gode hvidevarer og køkkenredskaber. Vi har forsøgt at tænke japansk med nordisk stil. Vi har ingen overskabe af den simple årsag, at vi ikke har brug for dem, og børnene kan heller ikke nå så højt. Alt skal være nemt, også for børnene. Vi har drømt om at have to opvaskemaskiner, og nu har vi endelig 2 opvaskemaskiner på 45 cm hver. Dette gør vores hverdag meget lettere. En opvask op, en opvask ned, start!

Induktionskomfuret er et must, og at det er let at anvende, mindsker risikoen for, at børnene kommer til skade. Vi har tidligere haft et komfur med touch, men vi synes, at det fungerer bedre med drejeknapper i vores tilfælde. Det er ganske enkelt lettere for børnene at bruge. Det er meget nemt at indstille varmen perfekt med Gorenjes induktionskomfur. Det er så letanvendeligt, at vores 5-årige kan bage pandekager. 

Sådan gør du madlavning med børnene til en succes

Det er sjovt at lave mad med børnene. Vi har et skema, hvor man kan se, hvem der skal hjælpe til, men der bliver alligevel ballade en gang imellem, da alle vil være med på samme tid. Det ender ofte med, at alle får lov at være med, men dog ikke på samme tid. 

Vi elsker at lave wraps og tacos. Man laver nogle småretter, så der er noget for alle, derefter fylder man wrappen med det, man kan lide, og man kan få brugt det, man har i køleskabet. 

Tips til at få børnene til at hjælpe mere til i køkkenet:

  1. Lad børnene bestemme retten.
  2. Reducer brugen af mobiltelefoner og tablets.
  3. Giv dem lov til at stege og bruge ovnen, men hjælp til, når maden skal tages ud af ovnen.
  4. Lav et skema. 
  5. Lav små retter – så er der som oftest noget for alle.
  6. Lav noget, som børnene kan lide, men prøv også noget nyt.
  7. Hav forskellige ansvarsområder: grøntsager, sovs, borddækning, drikkevarer, stegning/kogning.
  8. Husk at være fleksibel. Der sker ting og sager i et køkken, og sådan er det bare. Hold hovedet koldt!

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev