Hvem opfandt egentligt køleskabet - Gorenje

Hvem opfandt egentligt køleskabet

CHORES SIMPLIFIED
29.10.2020
Kan du huske da du som barn var på familietur eller skoleudflugt, hvor den I starten kolde brikjuice endte som en lunken oplevelse, når I endelig var nået turens højdepunkt - madpakken. Sådan ville mange flere ture være endt, hvis ikke det var for opfindelsen af køleskabet.  
Du tænker nok ikke så meget over det til dagligt, men køleskabet er nok det mest uundværlige husholdningsapparat vi har!  
 
Køleskabet holder vores mad frisk i dage eller endda uger og sørger for, at vi kan køle os med lækker is på en varm sommerdag. Det forhindrer også spredning af sygdomme, der overføres gennem mad, fordi væksten af bakterier sænkes ved lavere temperaturer. 

Køleskabets historie - sådan begyndte nedkølingen

Køleskabets historie er ret fascinerende. De første spor af nedkøling af mad går mere en 3000 år tilbage. Allerede dengang vidste mennesker, at bestemte fødevare måtte holdes kolde for ikke at blive fordærvet.  
 
Så tidligt som 1.000 f.Kr. har man fundet spor af, at kineserne lavede is for at holde maden frisk. 500 år senere forvandlede også egypterne og indianerne vand til is i lerpotter på kolde nætter. Grækerne, romerne og hebræerne lagrede sne i huler og dækkede den med forskellige isoleringsmaterialer, for at sikre at den ikke smeltede. 
 
I Europa opdagede man i løbet af det 17. århundrede, at salt blandet med is sænkede isens frysepunkt, hvilket kunne sikre, at isen ikke smeltede så hurtigt. Europæerne begyndte i denne periode at indsamle is om vinteren, lægge salt på den og opbevare den under jorden i flere måneder. Isen blev brugt i primitive kølebokse: trækasser overtrukket med tin eller zink og isoleringsmaterialer som kork, savsmuld eller tang, som man kunne fylde med den mad, man ønskede at køle ned. 

Kunstig køling - det moderne køleskab

Da forbruget af is til nedkøling blev større, opstod der et naturligt behov for at opfinde en mere enkel køleproces. Forskere over hele kloden deltog i kapløbet om at opfinde den proces, der kunne gøre kølingen lettere og dermed arbejdet i husholdning lettere.  
 
Den første person der lykkedes med at gøre det, var skotten William Cullen. I 1748 fandt han ud af at absorbere varme fra den omgivende luft og dermed var kunstig køling opfundet. 

Isskabe

Et egentligt køleskab blev alligevel først introduceret på markedet små 150 år senere. Produktionen var dog dyr og køleskabet blev ikke udbredt så hurtigt i de private hjem. Folk havde i stedet “isskabe”, hvor de opbevarede letfordærvelige fødevarer. Et isskab var et almindeligt træskab med enten en isoleret metalkasse eller en hylde beklædt med metal, hvori man opbevarede en isblok.   
 
Nøglerollen i udviklingen af det moderne køleskab blev spillet af den tyske videnskabsmand Carl von Linde Han opfandt den første kølemaskine med fordamper, kompressor og kondensator - dele man også finder i et moderne køleskab. Han gjorde det muligt for køleskabe at blive standardudstyr i private husstande.  

Hvornår kom køleskabet til Danmark

De første køleskabe i Danmark, der var elektriske, blev introduceret i begyndelsen af det 20. århundrede. Det store gennembrud skete dog først i 1950'erne. Her ejede 50 procent af de danske husstande et køleskab og i 1970’erne var det stort set alle.

Det var også i denne periode at Gorenje blev skabt. Først som en vigtig slovensk virksomhed - senere som en global koncern.  

Historien om slovenske Gorenje

Historien om Gorenje starter i foråret 1950 i et lille værksted, hvor et håbefuldt team af unge entusiaster begynder at producere husholdningsapparater. Dengang drømte de ikke om, at deres projekt en dag ville blive en global virksomhed.

I 2020 – 70 år senere – har mere end 50.000 ansatte arbejdet for Gorenje.  
Det hele startede med komfurer 

I 1958 begyndte Gorenje at fremstille komfurer og ovne ved navnet “Tobi”. Det var ovne til faste brændstoffer. Men produktionen skiftede snart fokus til elektriske modeller.  

I 1965 begyndte Gorenje at udvide sit sortiment da de, som den første leverandør af vaskemaskiner i det daværende Jugoslavien, begyndte at fremstille licenserede automatiske vaskemaskiner for det italienske mærke Rex Zanussi. To år senere producerede Gorenje vaskemaskiner under sit eget mærke. 

Dog indså holdet hurtigt, at et sortiment med husholdningsapparater først er komplet, når det også indeholder køleenheder. I 1960'erne begyndte de derfor at producere et kompressorkøleskab modelleret efter et fransk forbillede. 

Fremragende reparationsservice 

Udover de udfordringer indtoget af hårde hvidevarer i hjemmet løste i 1950’erne og 60’erne, så var de også til besvær, fordi folk ikke var tilstrækkeligt informeret om teknikken bag. Derfor så Gorenje et behov for at etablere en fleksibel reparationsservice. Servicen koncentrerede sig om at etablere og pleje kontakten med sine kunder. Dette viste sig at være en afgørende forretningsmodel, da Gorenje stadig i dag er kendt for sin overlegne lydhørhed og service overfor kunderne. 

Ikke kun teknologi, men ægte design

Gorenje har altid været kendt for sit eget design og løbende samarbejde med designere i verdensklasse. Som det første firma i branchen begyndte Gorenje i 2000 at samarbejde med det anerkendte designstudio - Pininfarina. Senere fulgte samarbejder med andre fremtrædende navne i designverdenen, blandt andre var Karim Rashid, Ora-Ïto, Nika Zupanc og Philippe Starck. Derudover har Gorenje samarbejdet med Volkswagen om at produceret de berømte retrokøleskabe fra Gorenje Retro Special Edition.

Allerede meget tidligt var holdet bag Gorenje klar over, hvor stor betydning æstetik har for valget af hårde hvidevarer og derfor oprettede de en intern designafdeling så tidligt som for 50 år siden. 

Frisk mad er lig med at være sund og glad

Allerede for over 3000 år var man klar over hvor vigtigt frisk mad er for vores liv og helbred. Denne viden er takket være vigtige forskere som Cullen og Linde videreudviklet frem til i dag, så vi kan opbevare mad i flere uger. Og grundlæggerne bag Gorenje kan være stolte af at have skabt et firma, der producerer køleskabe i verdensklasse. 

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev