Hemmeligheden bag perfekt tørret tøj - Gorenje

Hemmeligheden bag perfekt tørret tøj

CHORES SIMPLIFIED
18.1.2021
Mennesker kan godt lide at se maskiner arbejde i stedet for dem. Spar tid på at tørre tøj og brug en tørretumbler. Med den rigtige maskine bliver det nemmere for dig at sørge for rent og velplejet tøj derhjemme. Når du vasker tekstiler og tøj, skal du tænke over, hvilket tøj der kan komme i tørretumbleren, og hvad der kan eller ligefrem skal lufttørres.

Selv en simpel maskine som en tørretumbler kræver lidt opmærksomhed, hvis den skal yde sit bedste. Hvordan, spørger du? Her er nogle tips fra eskperterne hos Gorenje.

Find et egnet sted til tørretumbleren

Som der står i nærmest enhver brugsanvisning, skal tørretumbleren stå i et godt ventileret rum, hvor temperaturen er mellem 10 og 30° C. Det kan ikke tilrådes at bruge tumbleren ved lavere temperaturer, da der så kan dannes kondens på indersiden af maskinen, hvilket kan beskadige tørretumbleren. Du skal også placere tørretumbleren på en lige, stabil og solid overflade. Da tørretumbleren bliver ret varm, skal du sørge for ikke at blokere dens luftudtag. Det er ikke en god ide at stille tørretumbleren på et tæppe med lange fibre, da det også kan forhindre luftcirkulation. Du skal også huske at installere tørretumbleren på en måde, så lågen altid kan åbnes uden problemer.

Fuld, men ikke overfyldt

Fyld altid tørretumbleren helt op, hvis det er muligt, da det vil reducere energi- og tidsforbruget pr. kilo tørret tøj og tekstiler. Når det er sagt, skal du huske ikke at overskride den tilladte vægt, da det kan sende maskinen på overarbejde og beskadige den. Denne almindelige fejl, en propfuld tørretumbler med indfiltret tøj, undgås nemmest ved ikke at fylde tumbleren med tøj, der er så vådt, at det stadig drypper. Du må kun tørretumble tøj, der er godt vredet op. Jo højere centrifugeringshastighed i vaskemaskinen, jo hurtigere vil tøjet tørre, og tørretumbleren vil bruge mindre energi på at tørre det. En anden ting, det er godt at være opmærksom på, er at bruge lidt tid på at filtre det vaskede tøj fra hinanden og ryste det, inden det lægges i tørretumbleren. Indfiltrede ting tørrer måske ikke helt.

Kend dit tøj og dine tørrepræferencer

Husk at undersøge, om et bestemt stykke tøj egner sig til tørretumbling eller ej - noget tøj er for sart til at blive maskintørret. Du er blevet advaret - følg tørreanvisningerne og symbolerne på det indvendige mærke i tøjet. Husk også kun at tørre tøj, der er blevet vasket først, og som er blevet vasket med vand og/eller specielle vaskemidler. Prøv ikke at tørre tøj, der er blevet rengjort eller vasket med olie, tørre rensemidler eller andre brændbare stoffer. Sørg for at fjerne alle metaldele, såsom mønter, lightere og lignende fra lommerne, inden du lægger tøjet i maskinen.

Er der mere på »må ikke« listen? Ja da. Det kan ikke anbefales at tørre tekstiler, der indeholder latex, gummidele, badehætter, hør og skumgummi-covere. Lidt mange undtagelser måske, men hvis du lægger de forkerte ting i tørretumbleren, kan det have nogle triste og uheldige konsekvenser.

Du må gerne blande

Alt, hvad der ikke står på »må ikke« listen, kan du putte i maskinen. Du kan godt tørre tekstiler af lignende materialer sammen. Husk, at let syntetisk tøj tørrer hurtigere end tekstiler og tøj, der er lavet af naturlige materialer.

Du kan altid vælge at lægge sarte ting i netposer, før du putter dem i tørretumbleren. Sådan nogle poser er billige og er med til at forhindre, at tingene bliver filtret sammen eller beskadiget, når de tørres i tumbleren.

Luk det hele

Inden du starter tørretumbleren, skal du binde eventuelle stropper og bælter og også lukke dyne- og pudebetræk. Det er en god ide at kontrollere sømme og kanter på vasketøjet, som ikke må være i stykker - da det vil forhindre fyld og for i at falde ud.

Valg af tørreprogram

Tørretumblere giver dig mulighed for at vælge tørreprogram efter typen af stof og den ønskede tørhedsgrad. Din tørretumbler har sikkert også flere funktioner, så det kan være en god ide at kigge i brugsanvisningen, hvis symboler og knapper ikke er selvforklarende. Programmerne er normalt skræddersyet til bomuld, ikke-sart hør, uld, jeans og andre materialer. Producentens anvisninger omfatter detaljerede beskrivelser af din tumblers tørreprogrammer.

Tørreark? Ja tak!

En velkommen tilføjelse til enhver tørrecyklus er et tørreark. Det bruges til at mindske statisk elektricitet, så derfor skal du lægge det ind i tørretumbleren sammen med tøjet. Brug kun et ark pr. tørring og smid det straks ud bagefter. Hvis du bruger for mange ark på en gang, risikerer du, at kemikalierne i dem, der er beregnet til at blødgøre stof, kan efterlade rester eller endnu værre - forstoppe tørretumbleren.

Husk at rengøre filtrene

Tørremaskiner har et specielt filter, der fungerer som en fnuller-fanger. Det skal rengøres efter hver brug, da et forstoppet filter forhindrer effektiv luftcirkulation, øger energiforbruget og forlænger tørretiden. Mange mennesker tænker, at de nok skal nå at rengøre deres fnuller-fanger på et tidspunkt, og det betyder ofte aldrig. Gør det til en vane altid at kontrollere filtrene, inden du bruger tørretumbleren.

Man kan ikke bare tage en tørretumbler for givet. Så længe du passer godt på den, vil dit tøj komme helt perfekt ud af maskinen. Vær blot opmærksom på de nævnte detaljer og husk at indstille tørretiden efter typen og mængden af vasketøj i tørretumbleren. Vil du vide mere om tørretumblere? Læs: Alt, hvad du behøver at vide om tørretumblere. 

Livet er komplekst. Lad os gøre vasketøjet enkelt.

Gorenje WaveActive-tørretumblere er lavet til at få arbejdet gjort på en effektiv, let håndterbar og miljøvenlig måde. WaveActives tørrefunktioner inkluderer banebrydende tørringsteknologier:

  • Programmer designet til at rehydrere og gendanne fibrene, hvilket gør tøjet mere glat og mindre krøllet
  • IonTech, der lader tørreluften med negativt ladede ioner, som takler allergener og dårlig lugt
  • SteamTech, der tilføjer ekstra dampbehandling for meget mere glat tøj                                                                                                                                                   

 Alle WaveActive-generationens vaskemaskiner overholder de højeste miljøstandarder og kan prale af ekstrem energieffektivitet.                          

Nyd det, du bedst kan lide at lave. Lad os klare vasketøjet. 

Læs også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev