Få styr på det - på den rigtige måde - Gorenje

Få styr på det - på den rigtige måde

HOME SIMPLIFIED
15.10.2021

Selv om vi har 1.440 minutter hver dag, føles det ofte, som om vi løber tør for tid. Med bedre organisering kan vi få noget af den dyrebare tid tilbage, stresse af og nyde livet.

Gorenjes slogan om at gøre livet enklere - Life simplified - handler om at organisere opgaverne, få tingene gjort og nyde livet. Med en masse arbejdsrelaterede opgaver, børn der løber rundt, og en husholdning og en ægtefælle, der også skal have opmærksomhed, virker livet alt andet end enkelt. At få det hele organiseret i et så kaotisk miljø kan lyde som en ret uoverskuelig opgave, men tag ikke fejl: det kan gøres. Sådan gør organiserede mennesker det.

Afstress dit hjem og dit familieliv

En ting ad gangen. Tidsstyring. Når du overtager kontrollen over din tid og måden, du bruger den på, vil du straks føle dig mindre overvældet og mindre stresset. Start i det små: lav en tidsplan over de daglige aktiviteter og medregn også fritid.

For det hele handler om fokus. Hold dig til din plan og lad ikke småting få den til at køre af sporet.

Organiser dit liv ved at rydde op derhjemme

Det hjælper med til at starte på en frisk. Eksperter inden for organisering af livet og dagligdagen siger, at du skal gennemgå dit hjem systematisk. Smid alle ting væk, du ikke bruger, eller giv dem væk. Vi ved godt, at det er nemmere sagt end gjort. Men da det sværeste er at komme i gang, skal du nok hurtigt komme igennem det. Det er tanken, der er overvældende; så snart du går i gang og bliver færdig med at rydde op, vil du føle en utrolig lettelse og se, at det var det hele værd. På den måde vil du også få noget dyrebar plads, du kan organisere dit nye liv på.

Ved du ikke, hvor du skal starte? Lav en liste og vær konkret. Del uoverkommelige opgaver op i mere håndterlige bidder. Løs dem en ad gangen. Du kan starte med et af de mindre områder først, da den nyskabte orden vil give dig blod på tanden og motivere dig til at fortsætte. Når du rydder op, skal du se på hver ting og beslutte, om du vil beholde den eller smide den væk. Og tænk dig godt om, før du beslutter dig for at gemme det hele - hvis du ikke gemmer for småt børnetøj til en yngre søskende, så giv det væk. Vi er sikre på, at der er masser af ting, der bare skriger på at ende på den lokale genbrugsplads eller i genbrugsbutikken.
Inden du begynder at sortere (mindre og lettere) ting, tag fire kasser - en til ting, du vil smide ud, en til dem, du vil give væk eller donere, en til ting, du vil beholde, og en til ting, der skal flyttes. Læg alle ting fra hvert rum i den rigtige kasse, så der til sidst ikke ligger noget uden for kasserne. Nogle ting kan tage flere timer, dage eller uger, men til sidst vil du opnå den ønskede effekt. Vær modig!

Prøv at bruge 12-12-12 reglen, mens du rydder op. Det betyder, vælg 12 ting, du vil smide ud, 12 ting du vil donere, 12 ting du vil stille tilbage på plads, som har været, hvor de ikke skal være i flere dage - under sengen, i stuen, på køleskabet... På den måde kan du også engagere din familie i at få orden derhjemme. Endnu bedre - lav en konkurrence om, hvem der først kan samle 36 ting, der skal smides væk så hurtigt som muligt.

Opbyg lagre - kun af det vigtigste

Efter du har ryddet dit hjem op, er det tid til at opbygge lagre. Med kun det vigtigste. De her ting, skal du have derhjemme, når du har brug for dem - forskellige husholdningsartikler (køkkenrulle, toiletpapir, rengøringsmidler osv.), kontorartikler (kuglepenne, kuverter, papir, printerblæk, frimærker osv.) og toiletartikler (sæbe, bodyshampoo, tandpasta, elektriske tandbørstehoveder, shampoo, hårprodukter, barberklinger, barberskum osv.). Det er også en god ide at have basale lægemidler og et førstehjælpssæt lige ved hånden.

Så er der køkkenskabene og køleskabet. Fyld dem endelig op med ikke-fordærvelige madvarer som morgenmadsprodukter, snacks, og glem ikke din yndlingsmad i fryseren. Disse såkaldte upcycling-ideer kan også hjælpe dig med at få orden i dit køkken.

Bring orden i det hele

Tingene, du til sidst besluttede dig for at beholde, skal være på logiske steder i forhold til, hvad det er, og hvor ofte det bruges. Modstå fristelsen til bare at stille dem tilbage dér, hvor du fandt dem. Tænk over, hvor tit du bruger tingene - er det noget, du bruger nærmest hver dag, som skal være let tilgængeligt, eller er det noget, du ikke bruger tit, og som du kan placere ude af syne.

Når du først har brugt en masse kræfter på at skabe orden, er det din/alles opgave at sørge for, at det forbliver sådan. Bare hold dig til den her ekstremt enkle regel: stil tingene tilbage på deres plads, så snart du har brugt dem.

Reorganiser dit hjem og liv

Hvad? Jo, du læste rigtigt. Eksperter foreslår også at sætte tid af til at reorganisere og rydde op i din kalender. Det kan være en opgave hver eller hver anden uge, eller en gang om måneden. Gør det til en familieting, så alle medvirker til at få klaret arbejdet hurtigere. Det er en god ide at uddelegere rengørings- og oprydningsopgaver - ja, selv børnene kan (i et vist omfang) gøre rent og rydde op på deres værelse. Et skema over daglige pligter og andre visuelle påmindelser hjælper også - sæt dem på køleskabet.

Hav en to-do/i dag-liste

Det er en god ide at have en to-do-liste. På den måde kan du holde styr på, hvordan det går fremad dag for dag og være organiseret. Du kan også tilføje en kolonne - i dag - på den. I dag-kolonnen skal kun indeholde de konkrete ting, du skal nå netop denne dag, og det er der en god grund til. Når dagen er slut, vil du føle, at du lykkedes med at nå dine arbejdsopgaver, i stedet for at arbejde dig igennem en endeløs liste.

Hvad med måltider? Har du en madplan?

Jo tak, madlavning og forberedelsen kræver også tid. Og meget arbejde. Finde opskrifter, købe ind, forberede og faktisk lave maden kræver tid - ingen ønsker, at det også bare skal være en stressende opgave. Løsningen? Madplan(lægning)! 

En madplan vil virkelig gøre en forskel. Ved at bruge lidt tid på forhånd, kan du planlægge alle ugens måltider. På den måde behøver du kun tage i supermarkedet én gang, og du kan forberede og tilberede måltiderne et par dage før. Måske lyder det som en skræmmende tanke, men du kan spare enormt meget tid med madplanlægning. Kig i din kalender, tænk over dine arbejdstider og find et tidspunkt, du kan bruge til ugentlig forberedelse af måltiderne.

Selv det enkle arbejde med at forberede madvarer efter en indkøbstur - for eksempel vaske og skære grøntsager i mindre stykker - vil spare dig for en masse tid.

Vi kan også afsløre en lille køkkenhemmelighed for dig - du kan også planlægge rester. Hvis du fordobler nogle opskrifter, vil du ofte have rester, du kan fryse ned til en aften i fremtiden, hvor du så er fri for at lave mad. Hvad siger du til det? Bare sørg for, at du har et køleskab, hvor der er nok plads til alle lækkerierne.

Vaske tøj

To enable videos, please confirm marketing purposes
Alt, hvad der står ovenfor, gælder også for vasketøj. Lav en plan, en liste, hvis du har behov for det. Tænk over, hvor meget tøj du plejer at vaske på en uge, og hvornår det ville være bedst at vaske tøj. Så enkelt er det. Vi har også nogle pro-tips om, hvilken vaskemaskine der er bedst til dig.

De nyeste Gorenje vaskemaskiner er både flotte og effektive. De har en lang række hurtige vaskemuligheder (helt bogstaveligt kaldet FastWashing), der vil friske dit tøj op på omkring blot et kvarter.

Vi ved godt, at det at vaske tøjet er den nemme del. Det er strygningen, der er anstrengende og tidskrævende. Men med Gorenjes varmepumpe-baserede tørretumblere bliver du igen forkælet med førsteklasses tørring. De er udstyret med programmer, der passer til en hurtig livsstil, der sikrer minimal strygning. Har du ikke tid til at tømme tørretumbleren med det samme? 
WaveActive tørretumblere vil med jævne mellemrum tumble tøjet op til 3 timer efter at tørreprogrammet er færdigt for at forhindre unødvendige krøller i tøjet (AntiCrease funktion).

Fordi tid betyder noget for dig

Familie(tid) er vigtig. Tid betyder noget. Hjemmearbejde med et fuldtidsjob og hjemmeundervisning af børn, mens husarbejdet og sunde måltider også skal klares, er en utroligt krævende livsstil. Men hvis du bliver mere organiseret og får styr på det, kan du klare alle rollerne uden problemer. Og også have noget tid til dig selv.

Læs også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev