Sådan får du sprøde grøntsager med stilk

Skaldet? Så snup en porre

Romerne har kæmpet for meget. Således også for at tilbageerobre hår på hovedet. Historien lyder, at Kejser Nero (romersk kejser 54-68 efter år 0.) mente, at porre både var godt for sangstemmen og som middel mod skaldethed. Vi har endnu ikke fundet endegyldige beviser.

Stil dem i vand

Det ser lidt tosset ud, når køkkenbordet bugner af vaser fulde af porre, bladselleri, forårsløg og andre grøntsager med bladstilke eller bladskeder – ja, det hedder det altså. Men ideen er slet ikke så tosset. For vandet får grøntsagerne til at bevare fugtigheden – og resultatet er, at både saft og kraft bevares, indtil der skal snittes og kokkereres. (Så er vaserne også klar med vand, når middagsgæsterne arriverer med en nydelig værtindedusk).