Sådan opbevarer du dine citrusfrugter

Sødt og surt

Appelsiner er søde, citroner er sure – men begge er fulde af C-vitaminer og gode til at sætte prikken over i’et i mange kulinariske sammenhænge. Og skulle pillearbejdet drille, så fi ndes der en nemmere udvej end ødelagte negle. Læg appelsinen i varmt vand et par minutter, så løsnes skrællen let.

Surt uden for, sødt inden for

Du kommer hjem med en kurv fuld af citrusfrugter, og så dukker tvivlen op. For hvad er nu lige den bedste opbevaring? Sådan her: Appelsiner, mandariner og clementiner foretrækker kølige omgivelser, ideel opbevaring ved 2-5° C. Citroner og grapefrugter får kuldeskader af køleskabet, de foretrækker opbevaring ved 10-15° C. Og lime står og tøver med et ben i hver lejr med en foretrukken temperatur på 8-10° C. Forvirret? Så tænk på følgende tommelfingerregel: De søde i familien inviterer vi inden for (i køleskabet), de sure lader vi stå uden for døren på køkkenbordet …