|
|
Pletfjerner og smertelindrer
Saften fra mælkebøtten alias munkehoved, loppeurt, troldkone, troldens kærnestav, kaninblade og Vorherres solblomst pletter nok, men den fjerner samtidig pletter som røde knopper og vorter. Og er du blevet bidt af myg eller bi? Snup en bøtte, vrid saften ud på stikket og glæd dig til, at smerten lindres.
|
Brug brun sæbe
Når mælkebøtten strækker sig som et gult tæppe over enge og græsplæner, er det svært vanskeligt ikke at nyde øjeblikket – og måske binde en krans af den langstilkede kurveblomst. Og så har vi balladen. For mælkebøttesaften sviner, og hurtigt er de hvide bomuldsbukser plettede som en dalmatiner. Hvad så? Put brun sæbe på pletten, lad det arbejde natten over gerne pakket ind i en plastiskpose), skrab den brune sæbe af med en kniv, tør efter med en fugtig klud og vask tøjet efter anvisningen. Og taler vi andet end hvidt bomuldstøj: Dup pletten med en blanding af 1 dl vand, 1 dl husholdningssprit og 2 tsk. ufarvet opvaskemiddel, inden du vasker efter anvisningen.
|