Sådan stryger du din skjorte

Stryg ikke slipset

Løs altid dit slips op efter brug (genbrugsknuder signalerer, at du ikke kan binde det selv, og at din mor er ude og rejse), og lad det hænge til udretning natten over. Og ikke noget med at stryge, da slips hurtigt bliver blankslidt. I absolut nødsituation så giv det en tur med dampstrygejernet på bagsiden.

Følg denne guide

Start altid med den mindste del: Flip, bærestykke, ærmer og til sidst "kroppen". Har du ikke et dampstrygejern, kan du bruge en flaske med forstøverpumpe eller et fugtigt stof-lommetørklæde, som du lægger over det, du vil stryge.

  1. Fold flippen ud og stryg flippens for-og bagside.
  2. Stryg manchetternes yder-og indersider.
  3. Stryg ærmerne på begge sider. Ærmet lægges så strygefolden kommer langs syningen.
  4. Stryg skulderstykket.
  5. Stryg begge forsider, mellem knapperne og lommen.
  6. Stryg ryggen.