Sådan undgår du at tude, når du skærer løg

Kokke tuder ikke

Og hvorfor? Fordi de har vænnet sig til dampene. Så drop fast food og take away. Grib i egen knivblok og lav maden selv. Jo flere løg, du snitter, jo mindre tuder du. Løg er en vanesag.

Drys med salt

Gid man var en flue på væggen, når folk skærer løg. For der bliver gjort mange kunster, når folk vil snitte, men ikke tude. Her er et fif, der rent faktisk virker: Er du træt af løg, der får tårerne frem, hjælper det at drysse salt på løget, når man skærer. Den videnskabelige forklaring er, at løg udskiller svovldampe, når det bliver skåret ud. Salt kan godt lide at blive opløst, og ionerne går i forbindelse med svovlet.