|
|
Genopliv de slatne
Hænger dine asparges med hovedet, kan du nemt få dem til at strutte igen. Du kan få liv i bløde og slappe asparges ved at skære roden af dem og komme dem i koldt vand i 30 minutter.
|
Knæk og vrid
Den grønne asparges betyder sommer og sol – og spørgsmål. For hvordan udnytter man bedst den finurlige stængelgrøntsag? Roden skal skæres væk og kasseres, men hvor er det præcis, man lægger det grønne snit? Svaret er simpelt. Du skal faktisk slet ikke skære. Hold på midten af aspargesen med den ene hånd og forneden på stænglen med den anden. Aspargesen knækker præcis der, hvor det er bedst, uden spild. Med kun to sæsonmåneder om året fra april til juni er det jo om at vride det bedste ud af stænglen.
|