|
|
Kartofler fjerner fingeraftryk
Fedtfingre er nemme at få alle vegne, som for eksempel på hjemmets stikkontakter. Heldigvis er de også nemme at komme af med igen: Skær en kartoffel midt over. Gnid kartoflens skæreflade over fingeraftrykkene. Tør kartoffelsaften væk med en klud. Stikkontakterne er nu rene og pæne igen.
|
Steg på avispapir
Forestil dig en søndag morgen. Kæresten har kreeret lækker brunch med rigelige mængder røræg, cocktailpølser og bacon. Roen sænker sig. Frem med avisen. Nu skal der morgenhygges. Men først skal du lige fjerne de fedtpletter, der ligeså er kreeret i rigelige mængder på fliser og kogeplader, og når du har gjort det, er brunchen lunken og kaffen kold. Øv. Næste gang anbefaler vi, at du tager avisen frem noget tidligere i processen. Læg den på kogepladen, stil panden oven på og steg. Papir mellem induktionsplade og pande opsuger stegefedt, så du undgår stænk direkte på pladen. Det må kun gøres med induktion, hvor pladen jo ikke bliver varm.
|