|
|
Færdige? Føl dig frem
Frosne fritter er typisk lavet af kartoffelmel og tilberedes bedst ved at hælde 1 liter olie op i en 2 liter gryde og varme det op til cirka 200 grader. Men er stængerne rent faktisk af kartofler, så bag ved 250 grader i varm ovn i 10-12 minutter. Uanset ovn eller gryde er pomfritterne færdige, når de er tilpas bløde. Så føl på dem. Hård skal, men blød inden i.
|
Lav bobletesten
Så står du der og skal fritte. Kartoflerne er snittede i fine stave, børnene har allerede fundet ketchuppen frem, men du tøver stadig. Er olien nu varm nok? Frituretermometeret har forlagt sig og nej, fingertesten er ingen god idé. Hvad gør du? Lad en bid brød klare sagen. Stik brødet på en gaffel og dyp det i olien. Syder og bobler det omkring brødet, er temperaturen tilpas. Du kan også gøre det med en tændstik (selvfølgelig uden ild), som du stikker ned med træenden først. Her vil det også syde og boble, hvis frituren er varm nok.
|