|
|
Alex og de andre rødder
Det er vigtigt at bruge den rette kartoffelsort til bagekartofler. Det kunne være sorten Alex, Jutlandia, Estima og Sava. Den færdige konsistens er som at skære med sin ske i den lækreste dessert, og den fine smag af kartoffel nydes ekstra, fordi den cremede konsistens føles behagelig på tungen.
|
Tryk Alex
Hvem hulen er Alex, tænker du måske. Og det er sådan set én, du kender. Alex er med stor sandsynlighed navnet på den kartoffel, der aktuelt ligger og solbader inden i din ovn, og som får dig til at stille spørgsmålet: Hmm, er de bagte kartofler mon færdige? Du kan selvfølgelig tjekke uret. Er der gået en times tid, er Alex sikkert parat til en tallerken og en persillesmørklat. Men du kan også trykke lidt på den med pegefingeren. Giver kartoflen efter, som hvis du trykker på en ballon med mel i, er den færdig.
|