Sådan er du sikker på, at din kylling er færdig

Kastreret hane?

Hvis hanen er kastreret, kalder man den en kapun. Dens kød er federe, og mange synes, det smager bedre. Den er lidt dyrere end en almindelig kylling, og derfor spiser man den kun til højtider.

Hiv benet af

Hver 4. kylling i EU har salmonella, viser ny EU-undersøgelse. (Lige nu ligger der således over en million salmonellabomber i EU og venter på, at middagsgæsterne guffer i sig, tankevækkende). Nuvel, det er et gennemsnit, så måske er der ikke en ud af dine fire lørdagskyllinger, der lige nu smelter i varmen bag de duggede ruder, der er inficeret. Men man ved aldrig. Så steg kyllingen godt og færdigt, hvis du vil undgå bakterieangreb og deraf følgende ubehageligheder. Men hvad er færdigt? Kyllingen er færdig, hvis du kan hive det ene kyllingeben af, og der siver klar væske fra brystet.