Gode råd er værd at samle på

Folk med kokkehuer har heldigvis ikke patent på de gode fif, når der skal snittes, hakkes, klippes og tilberedes råvarer uden for meget bøvl. Alle har ret til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Der er ikke noget så lækkert som en rejemad med friske, nypillede rejer. Men der går ligesom lidt af fornøjelsen, når hver godbid inkluderer et eksotisk, knasende miks af rygskjold, haleskjold og tarm.

Foretrækker du, at gæsterne spiser op – og ikke bare nipper høfligt? Så husk, at langt de fleste angriber maden via følgende procedure: Ser om maden ser indbydende ud, hvis ja, ryger maden i munden. Hvis nej, ender den senere i skraldespanden.

Nogle vil hævde, at god madlavning er forbeholdt folk, der siger sauce frem for sovs, og at en kompliceret opskrift med mange dyre fremmedord er et must for at skabe god mad. Sikke noget sludder.

Når nu gør-det-selv husbonden og bankmanden alligevel er godt i gang med at regne på en større køkkenrenovering, er det oplagt at udskifte det el-ædende monster af et komfur iklædt æggeskalsgul emalje og orange knapper med en ny, mere miljøvenlig varmekilde. Men hvilken?

Som sådan er der ikke noget i vejen med et stegetermometer, der fortæller, hvornår maden er færdig. Men hvorfor sætte sin lid til et redskab, der kan forlægge sig i køkkenrodet, når man kan lære nogle helt simple metoder. Og hvor skal man putte stegetermometeret ind i et æg???

Et prangende samtalekøkken klinger af overskud, nærvær, selskab. Så naturligt nok har mange hjem fået et af slagsen. Der er bare lige den notabene, at de fleste glemmer, at større køkkener også betyder større rengøringsflader – og dermed større svedplamager i tillæg.