Rengøring - Gorenje
luk
...

Rengøring

Hvorfor jonglere med krebsehaler i timevis for at servere den mest ekstravagante bouillabaisse – på et spisebord, der myldrer med myrer? Hvorfor fremtrylle en eksotisk mangosorbet, hvis det eneste dine gæster husker, er den odør, der kom fra køleskabet, da du tog sorbetten ud?

Måske er det der med husholdningsskoler i Schweiz slet ikke så tosset en idé endda. Rengøring kan nemlig være en svær størrelse. Hvordan fejer man for eksempel støvet op – og ikke bare sender det i rotation for en stund? Hvordan får man egentligt myrerne til at forlade matriklen uden brug af giftstoffer, der fjerner gulvet i tillæg? Og hvordan kommer man af med den røde rødbedesaft, der sidder stædigt fast på hænderne? Få svar på det og fl ere rengøringstips på de følgende sider.

Sådan holder du støvet nede, når du fejer køkkengulvet

Spred teblade. Te er godt for så meget. Således også for støvallergikere og andre huslige sjæle, der faktisk ønsker at fjerne støvet, når de fejer – og ikke bare sende det i rotation i luften for en stund, inden det igen lander og danner nullermænd i et nyt hjørne. Et husmoderfi f lyder, at du kan sprede fugtige teblade på trægulve. Bladene hjælper til at samle støvet, når der fejes. Det samme trick gælder, hvis du skal fjerne aske eller andet, der let fl yver fra fejebakken.
Lidt om koste
En køkkenkost skal også rengøres. Vask den engang imellem i sæbevand og lad den tørre med kostehovedet op ad. Stil den eventuelt i brusenichen, hvor den kan dryppe af. Generelt bør din kost ikke stå på børsten, for det bøjer hårene. Du kan eventuelt hænge kosten op på to skruer.

Sådan holder du myrer væk

Pynt med mynte. Krabler det med myrer i køkkenskabe, er det tegn på to ting: Det er forår. Der må gøres noget. Og her har du fl ere valgmuligheder. Ty til et af de skrappe midler, der bekæmper myrer, men som samtidigt risikerer at skade fødevarer, husdyr og nysgerrige børn. I så fald læs etiketten grundigt, før du vælger et middel. Eller  ty til et gammelt husråd såsom at pynte med mynte. Hænger du grene af tørret mynte i køkkenskabe, bliver myrerne væk. Du kan også plante mynte i nærheden af døre og vinduer, så holder myrerne sig uden for.
Myrer sladrer
Myrer er et skadedyr, men trods navnet er det de færreste, der reelt gør nogen egentlig skade. Men de sladrer. Hvis en myre fi nder et godt fødeemne, lægger den duftspor ud til de andre myrer, så de også kan fi nde frem til føden. Smart – men irriterende.

Sådan undgår du, at dit køleskab lugter dårligt

Nyd kaffen – brug grumset. Hvis dit køleskab har optaget en grim lugt fra for eksempel ost, løg eller fi sk, kan du komme lugten til livs ved at genbruge kaffegrumset fra kaffemaskinen. Du stiller blot en skål med det brugte kaffegrums ind i køleskabet og giver det en rum tid. Så er al grim lugt væk. Ellers er der blot at ty til knofedt. Hæld en hættefuld desinfi ceringsmiddel i en liter vand, vask og aftør alle ikke-metaldele.
Filter eller knofedt?
Ønsker du et lugtfrit køleskab? Vælg et køleskab fra Gorenje med et FRESH’n’COOL fi lter, der fjerner alle ubehagelige lugte i køleskabet. Filteret er let at anvende og kan bruges i tre måneder.

Sådan fjerner du den sure lugt i køleskabet

Smør ind i ymer. Æv. På trods af en ihærdig rengøringsindsats og masser af knofedt, er der stadig en svag, men ubehagelig, syrlig lugt, når du åbner køleskabet. Sæt din lid til ymer. Sådan gør du:

  1. Tøm køleskabet.
  2. Vask køleskabet med en svamp og lidt opvaskemiddel.
  3. Smør indersiden af køleskabet med ymer ved hjælp af køkkenrulle.
  4. Sæt forsigtigt hylderne på plads i køleskabet, så du kan få dine madvarer på køl igen. Lad ymeren sidde til næste dag. Tøm køleskabet igen, så du kan fjerne ymeren. Vask nu ymeren ud af køleskabets inderside.
  5. Nyd dit rene, velduftende køleskab.
Lidt om antibakteriel beskyttelse
Der er bakterier overalt, hvor der er mad. Derfor er det en god ide med antibakteriel beskyttelse, som der er i alle Gorenje køleskabe. Her vil et særligt materiale med sølvbelægning forhindre udviklingen af de skadelige bakterier på køleskabsvæggen.

Sådan får du det bedste ud af dine bær

Ty til de tre v’er. Skal du rengøre din fryser, er der intet andet for end at ty til det gode, gamle blandingsprodukt af vand, vaskemiddel og våde fi ngre. For her fi ndes ingen genveje eller nogen hokuspokus formular. Udvendigt gør du sådan: Rengør skabet med en opløsning af vand og vaskemiddel. På plast og lakerede overfl ader må der aldrig bruges skure-, opløsnings- eller specialmidler, som er beregnet til rengøring af rustfrit stål, da de kan ridse og skade dem. Indvendigt gør du sådan: Vask skabet med lunkent vand tilsat 1-2 skefulde eddike.
Husk: Hiv eller afrim først
Er der is i din fryser, skal du fjerne denne is. Det gør du på forskellige måder, alt efter hvilken fryser du har. Har du et No Frost fryseskab fra Gorenje, skal du blot trække stikket ud af stikkontakten, inden du rengør skabet. Har du et almindeligt fryseskab, skal du først afrime det.

Sådan fjerner du lugten fra dine sildeglas

Læg dem på is. Glas med låg er en genanvendelig størrelse. Her er plads til lille Jakobs biller fra haven. Her er plads til fars skruer og søm. Eller her er plads til storesøsters perler. Så lad ikke en dominerende odør af sild, kaviar og syltede agurker ødelægge de gode hensigter. Efter du har rengjort dem, skal du blot lægge dem i fryseren, glas for sig, låg for sig. Efter et døgns tid er bakterierne – og dermed lugten – væk.
Pladsproblemer? Glas i loftet
Så står du der med rene glas, som familien kan fylde med diverse småtterier, men hvor skal du stille dem. Kniber det med pladsen, kan du skrue låget fast i loftet – og så derefter skrue glasset på låget. Så er både dimserne og glasset af vejen.

Sådan gør du nemt rent i dine køkkenskuffer

Find nylonstrømpen frem. Hvad har en nylonstrømpe med rengøring at gøre, tænker du måske. Men det er nu såre enkelt og ikke særlig pikant. Skal du rengøre dine køkkenskuffer uden at fjerne knive, skeer, klemmer, elastikker og hvad der ellers ligger i skufferne, kan du sætte en nylonstrømpe over støvsugerrøret og så bare suge løs. Nylonstrømpen gør, at det kun er støvet, der forsvinder ned i røret. Samme teknik er velegnet, når du skal rengøre legetøjsskuffen og lignende. Så skrammer man heller ikke så let skuffen.
Støvsug også bag på køleskabet
Kondensatoren på køle/fryseskabets bagvæg skal altid være ren og fri for støv og lignende. Derfor skal du en gang imellem tørre kondensatoren af med en blød børste eller støvsuger.

Sådan får du rene glashylder uden striber

Poler med citron. Glas er jo så moderne. Glasborde. Glashylder. Glasdøre. Men det kan være ganske tidskrævende at gøre rent, for håndbevægelserne med kluden har det med at ende med striber i stribevis. Tørre. Stribe. Tørre. Stribe. Er du træt af det, så følg dette råd næste gang: Hvis du presser en citron på glasset og tørrer med papir, får du et fl ot glasbord – helt uden striber.
Stuer med fluer?
Citroner kan bruges til mange ting. Citronskaller i vinduet skulle efter sigende holde fluerne fra stuerne.

Sådan fjerner du kalk uden at skrubbe og skure

Brug vat – og sig godnat. Har du tit kalk rundt i vasken? I kasserollen? Eller andre irriterende steder? Køb en billig flaske eddike. Dyp store eller små stykker vat i eddiken og læg det på kalkpletterne. Lad det stå natten over og gør det så rent. Og vupti! så er alle de grimme pletter væk, mens du har sovet din skønhedssøvn! Og med et billigt rengøringsmiddel! Ved kraftige kalkbelægninger kan processen gentages.
Rens køleskabet med en vatpind
Afløbsrenden, som er placeret under køleelementet på køl- og fryseskabets bagvæg, fungerer som opsamlingsbakke for kondensvand. Derfor skal den holdes ren og fri for madrester. Tjek med jævne mellemrum om afl øbsrenden er ren. Hvis ikke, kan du rense den med en tandstik eller en vatpind.

Sådan undgår du, at dine hænder er røde af rødbedesaft

Vrid i citron. Der er ikke noget som hjemmelavede rødbeder, men øv hvor det sviner. Og røde hænder står nu engang dårligt til selskabskjolen i kinesisk silke og forgyldte Versace stiletter. Så hvad gør du, hvis du ikke kan skrubbe og gnubbe kuløren af? Tag den halve citron du har gemt til formålet i køleskabet og kør fi ngrene godt rundt inde i den. Efter et par sekunder er dine fi ngre rene og pæne igen – og dufter friskt.

Og hvad med gulerodssaft?
I tilfælde af at dine revne gulerødder smitter af på din hvide yndlingsskål, og det kniber med at få alt gulerodssaften af, så behøver du ikke gå i panik. Snup lidt madolie, hæld det i skålen og gnid lidt. Voila – så er farven på din skål hvid igen.