Fryseguide

Så er du på den igen. Du leder febrilsk efter den der hjemmekrogede torskefi let i husets fryser. Lede lede, fumle fumle, mellem iskolde pakker og hjemløse frosne ærter, og det fyger med is, fordi du igen har glemt at afrime din fryser.

Situationen er typisk. En fryser er super effektiv, men kan også være super irriterende, hvis man har en tendens til at kaste fødevarer ind i en lind strøm uden etiketter, uden system, uden rengøring, uden jævnlig afrimning. Og sådan er der jævnt mange husstande, der har det med deres fryser. For at få lidt styr på fryseriet, kommer vi her med nogle råd.

Sådan undgår du, at fryserens alarm bliver aktiveret

Tænk på de små. Nu er frysere jo et vidt begreb, men hvis vi her holder os til de mest solgte, dem der har to gradzoner: -12° C og -18° C. Så er det sådan set meget simpelt, hvad du skal placere hvor. I de køligere skuffer med –18° C placerer du den kvarte gris eller tykstegen, der var på tilbud i supermarkedet. Altså de større, tunge fødevarer. I døren med -12° C lægger du de små pakker frostvarer som ærter, majs og vanilleispinde, åbne som uåbnede – så får de kære små heller ikke iskrystaller på armene, når de vil have isvafl er i maven.
Tænker din dør?
Nogle køleskabe er udstyret med døre, der kan tænke selv. Således også hos Gorenje, hvor døren i nogle modeller lukker automatisk, hvis du lader døren stå åben i en vinkel på mindre end 20° C.

Sådan fryser du ned

De 10 frysedogmer

  1. Vær opmærksom på at ikke alle fødevarer kan fryses. 
  2. Fødevarerne skal selvfølgelig være friske, inden du fryser. 
  3. Gør indpakningen rigtig ved at bruge den korrekte emballage. 
  4. Pakken må ikke være utæt, da enhver udsivning kan være årsag til vitamintab og dehydrering af madvarerne. 
  5. Pakkerne bør mærkes med følgende data: indhold, mængde og pakkedato. 
  6. Det er meget vigtigt, at madvarerne bliver frosset ned så hurtigt som muligt. Derfor anbefaler vi, at pakkerne ikke er for store. 
  7. Den mængde friske fødevarer, som må lægges i fryseskabet på én gang, er angivet på typeskiltet under dæknavnet ”indfrysningskapacitet”. Hvis du lægger for stor en mængde fødevarer i fryseskabet på én gang, forringes fryseevnen, hvilket påvirker kvaliteten af de frosne fødevarer. 
  8. Overhold frysetiderne for, hvor længe din mad kan holde sig. Se skema sidst i dette kapitel. 
  9. Optøede eller delvis optøede fødevarer skal bruges så hurtigt som muligt. Den kolde luft bevarer fødevarerne, men den dræber ikke de aktive mikroorganismer, som er med til at fordærve dem. 
  10. Afrim din fryser jævnligt, gerne når islaget er 3-5 mm. Rengør indersiden af fryseskabet, og tør den af. Jo hyppigere du afrimer, jo nemmere er det at fjerne isen. 

Sådan undgår du at tø det forkerte op?

Frys etiketten med. Kender du situationen? Du står med et stykke kød i hånden fra fryserens pulterkammer, men kuglepenskriften er helt udtværet og tvivlen melder sig. Er det mon nu det rigtige??? Det er nu engang vanskeligt at tilberede en andesteg ud af fi skefars. Vi anbefaler følgende råd. Klip etiketten fra kødbakken og læg den i posen med teksten udad (selvfølgelig), og du kan altid se, hvad du tager ud af fryseren. Ligesom du altid kan tjekke tilberedningstid og varedeklaration.

Lidt om fryseposer
Fryseposer, der er mærket til opbevaring af madvarer, er kun beregnet til kolde madvarer med højst stuetemperatur. Til gengæld er fryseposer velegnet til opbevaring af al slags mad – det være sig sur, sød, fed og mager.

Sådan har du altid persille klar

Frys og nulr. Et praktisk råd til hakket persille: Klip stilkene af og læg persillebladene i en plastikpose i dybfryseren i fi re-fem timer. Tag posen ud og nulr dem godt. Hermed er persillen hakket fi nt. Læg det som du ikke bruger tilbage i fryseren – så er der altid hakket persille i huset. Uden at du behøver fi nde persillehakkeren frem.
Kruset persille bedst på is
Den glatbladede persille, der er blevet populær i de senere år, er stærkere og tåler bedre opvarmning (rent smagsmæssigt). Den tåler til gengæld ikke så meget frost som den krusede.

Sådan får du gode grøntsager i vintersæsonen

Pluk dem i fryseren. Der er ikke noget så lækkert som friske bønner, friske ærter eller andet fra egen avl. Heldigvis behøver spisen ikke kun være en sommerfornøjelse. For frosne grøntsager og frugter beholder smag, konsistens og vitaminer godt, hvis de opbevares ved -18° C (eller koldere) og er pakket i emballage, der beskytter mod iltning og udtørring. Sent på sæsonen er der faktisk flere vitaminer i frosne grøntsager end i de ferske. Så det er helt ok at spise frosne grøntsager.
Frys tæt
Vær opmærksom på om produkterne er pakket i tætte, stærke poser, som beskytter indholdet mod udtørring og forringelse af smag og næringsindhold. Dybfrost skal leve op til sit navn og være helt frosset, indtil du skal bruge det. Bruger du ikke hele indholdet på en gang, er det vigtigt, at posen er lukket godt til og lægges tilbage i fryseren straks.

Sådan sikrer du, at bærrene ikke klumper sig sammen i fryseren

Frys dem bær for sig. Det er hektisk. Om et par timer dukker nytårsgæsterne op, og du mangler bare liiiige at putte et hindbær i hvert glas som en forfriskende isterning. Men men men. De gode intentioner ryger ud med bærrene, der har klumpet sig sammen til en stor, ubrugelig masse. Så næste gang, gør du sådan: Læg bærrene på en bakke i fryseren i et lag, så de ikke rør ved hinanden. Efter et døgns tid fryser du dem alle ned i en plastpose – og du kan se frem til bær, der er hver for sig, når du tør dem op. Praktisk. Festligt.
Undgå vandede bær
Hvis du vil slippe for at indfryse bærrene først på en bakke, skal du anskaffe dig en fryser med No Frost. Her forhindrer selve frysemetoden rimlag på bærrene, der får bærrene til at klumpe sammen. Helt automatisk.

Sådan får du plads til den store elgkølle i fryseren

Hak – eller hiv. Så sker det igen. Familiens storvildtjæger kommer hjem med det store smil og det endnu større bytte, men der går ikke længe, før end smilet stivner. Traditionelle fryseskabe levner typisk ikke plads til den slags. Fjerner du skufferne for at få plads, vil fryseelementerne stadig være der. Så går du tit på jagt – i naturen eller i supermarkedet – er det en god idé at anskaffe et No Frost fryseskab fra Gorenje, hvor fryseelementerne sidder fast i bagvæggen. Så kan du bare hive skufferne ud og få plads til hele byttet. Du kan selvfølgelig også hakke vildtet i småstykker – men sig det i så fald ikke til jægeren.

Lidt om big box
Det er ikke sikkert, du behøver fjerne skufferne for at få plads til byttet. I Gorenjes No Frost fryseskabe er der en større skuffe BIG’n’FREEZE, hvor du snildt kan opbevare en lammekølle eller anden stor frysevare. Skuffen har teleskopiske skinner, der gør det nemt at trække ud og ind.

Sådan afrimer du nemt din fryser

Damp eller No Frost. Vi har jo nok alle prøvet det. Lukket øjnene for længe, og pludselig kan døren ikke lukkes for det isbjerg, der er fl yttet ind. Og hvad gør man så? Nej, du tager ikke hårtørreren eller varmluftblæseren for at fremskynde processen, varmen kan skade kølelegemerne. Nej, du skal aldrig bruge spidse genstande, da de kan gennemhulle rørsystemer. Og nej, du skal heller aldrig forsøge dig med opløsningsmidler, spray og lignende, da de kan ødelægge plastdelene i skabet og være sundhedsfarlige. I stedet kan du gøre to ting. Enten stille en skål med varmt vand ind i skabet, så tager det bare et øjeblik. Eller selvfølgelig vælge et afrimningsfrit fryseskab fra Gorenje med No Frost.
Bliv i energiklasse A
Frysere der ikke er afrimet, bruger mere strøm på at vedligeholde den store mængde af is. Altså kan en fryser med energiklasse A reelt agere som et energiklasse B eller C, hvis den ikke er afrimet optimalt. En afrimningsfri fryser forbliver i energiklasse A – år efter år efter år.

Så længe kan din mad holde sig i fryseren

Frugt og oksekød fra 10 til 12 måneder
Grøntsager, kalvekød og fjerkræ fra 8 til 10 måneder
Vildt fra 6 til 8 måneder
Svinekød fra 4 til 6 måneder
Hakkekød 4 måned
Brød, bagværk, færdigretter, fi sk 3 måned
Indmad 2 måned
Røgede pølser og fed fisk 1 måned