Emhætte købsguide - Gorenje

Emhætte købsguide

En emhættes vigtigste formål er at opretholde et lavt tryk i køkkenet, så mados begrænses mest muligt.  Når man vælger emhætte i dag, er man ikke kun interesserede i tekniske detaljer og kapacitet, men også i ekstra funktioner og design. Emhætten er blevet det centrale designudtryk i det moderne køkken – det iøjnefaldende element i lokalet. Et bredt sortiment af emhætter skulle kunne opfylde alle krav og passe til alles smag. Men – hvordan  vælger man lige dén emhætte, der er perfekt til ens eget køkken?

Du bør tænke over følgende når du vælger emhætte:

1. Hvor i køkkenet kan eller skal du placere emhætten?

Der findes et bredt udvalg af emhætter til ethvert køkken. Der kan vælges mellem indbyggede, udtræksemhætter, vægmonterede og frithængende. Udover god ydeevne er disse emhætter udformet i originale materialer, såsom i rustfrit stål eller en kombination med glas. Avancerede modeller findes med elektronisk touch-betjening. Hver emhætte har sin egen karakteristiske stil, og det er let at vælge en model, der vil sætte et særligt præg på dit køkken. Tiltalende design er et stadig vigtigere aspekt, og emhætter kan desuden sørge for meget praktisk belysning af kogepladen, mens den bruges. De bedste modeller er særdeles støjsvage.

Vægmonterede emhætter
Vægmonterede emhætter monteres ganske enkelt på væggen, og  giver køkkenet et klassisk udtryk. De findes i forskellige størrelser, stilarter og med forskellig finish, så de passer ind i næsten ethvert køkken. De vertikale udgaver passer specielt godt til høje mennesker.

Frithængende emhætter
Arkitektoniske tendenser inden for moderne køkkener uden væghængte skabe stiller særligt store krav til valg af emhætte. Én af de mest elegante løsninger er den frithængende emhætte, der giver maksimal ydelse i forhold til udsugning af dampe og dufte. Disse emhætter kan fås op til 100 cm, hvilket giver mulighed for installation af forskellige motorer. Det bedste resultat opnås ved at installere motoren uden for køkkenet (på loftet eller udendørs), da dette giver næsten lydløs udsugning.

Indbygningsemhætter
Indbyggede eller integrerbar emhætter findes i forskellige udgaver og dækker forskellige behov. Én af de mest åbenlyse egenskaber ved disse emhætter er, at man faktisk kan "skjule" dem i køkkenet, og på denne måde strømlines køkkenet. Det kan enten ske ved, at den indbygges i køkkenelementet (f.eks. i overskabet), i loftet eller i bordpladen, hvilket giver dig mulighed for at installere din kogeplade foran et køkkenvindue.

Udtræksemhætter
Udtræksemhætter monteres under et væghængt køkkenskab. Udtræksemhætter er særlig fordelagtige for de som ønsker en emhætte, der ikke fylder så meget i køkkenet, når den ikke er i brug. Når emhætten skal bruges, trækkes den ud.

Centraludsugningsemhætter
Centralventilation eller -udsugning er en særlig form for emhætter, der drives af et centralt ventilationssystem i bygningen. Det er et almindeligt anvendt system i etagebyggeri med lejligheder, men det kan også bruges i villaer, der har et centralt ventilationssystem. Det betyder, at udsugningen ikke har en motor, idet udsugningen sker centralt, og det betyder igen mindre støj. Men emhætten styres stadig på samme måde. Hjem med dette system er også begrænset til kun at bruge disse modeller, da almindelige emhætter ville underminere effektiviteten ved ventilationen.

2. Hvor stor er din kogeplade/komfur?

Emhættens bredte er normalt den samme som kogepladens. Den anbefalede afstand mellem emhætten og kogepladen er 65 - 75 cm eller mindre (afhængig af typen af kogeplade).

Nyttige råd

  • Husk at tænde for emhætten før, du begynder at lave mad, da det øger emhættens kapacitet.
  • Lad emhætten køre i 15 minutter efter, du er færdig med at lave mad, så de sidste rester af madlavningsdufte kan blive fjernet. Du kan med fordel bruge timeren på emhætten, hvis din emhætte har denne funktion.
  • Husk, at du ikke må åbne vinduer, mens emhætten kører, da det påvirker luftcirkulationen og fjerner det lave lufttryk.

3. Hvor stort er dit køkken?

Kapacitet. Beslutningen om, hvilken form for kapacitet en ny emhætte bør have, afhænger i høj grad af køkkenets størrelse. Moderne livstilstendenser, der i stigende grad lader køkkenet smelte sammen med spisestue og stue, har hævet kravet til emhættens ydeevne. En god tommelfingerregel er, at emhætten skal kunne erstatte luften 10 til 20 gange i timen. For eksempel, vil et rum med et areal på ca 12 m2 blive effektivt ventileret med en emhætte med en luftstrømskapacitet på mindst 300 m3/t.
m3/t 
Køkkenets rumfang bestemmer den nødvendige udsugningskapacitet. Køkkenets rumfang kan beregnes som vist herunder:
køkkenets bredde x højde x dybde

Beregning af hvor meget kapacitet (m3/t) emhætten behøver: køkkenets rumfang x 10
Bemærk at rumfanget af møbler og andre køkkenelementer skal fratrækkes køkkenets rumfang, samt at udregningen i nogle køkkener i større, åbne rum, ikke kan anvendes.

4. Hvor meget betyder støjniveauet for dig?

Støjsvag drift. Siden køkkenet er blevet det centrale område i moderne boliger, er der kommet mere fokus på emhættens støjniveau. Avancerede modeller har særlig lydisolering, der gør driften meget støjsvag. Støjniveauet beskrives i decibel (dB).

Her er nogle tips til at reducere støjniveauet:

  • Ekstern motor
  • Tjek aftræksforholdene
  • Brug runde, glatte aftræksrør
  • Tjek den anbefalede diameter på aftræksslangen eller røret
  • Isoler aftræksslangen eller røret

5. Hvordan kommer du af med osen?

Udsugningsemhætte vs. emhætte med recirkulering. Udsugningsemhætter opsuger mados gennem et filter og sender lugte udenfor gennem en ventilationskanal. Emhætter med recirkulering opsuger os og lugte gennem et filter og sender den rensede luft tilbage ind i køkkenet. I dette tilfælde bliver luften sendt gennem et kulfilter, som fjerner mados, og den rene luft recirkuleres tilbage i køkkenet.

6. Hvor skal motoren placeres?

Ekstern motor. Hvad er den bedste løsning – en intern eller ekstern motor? Hvis man vælger en ekstern motor, skal den monteres i loftet eller på ydersiden af bygningen. Eksterne motorer har generelt en højere udsugningskapacitet, og deres øgede afstand fra emhætten gør, at støjniveauet i køkkenet er lavere.  Støjniveauet kan reduceres yderligere ved at isolere motoren.

7. Hvordan undgår du tryktab?

Færre knæk og bøj. For at udnytte emhættens kapacitet maksimalt, er det meget vigtigt med så få knæk og bøjninger som muligt på aftræksslagen eller røret. Hele aftrækskanalen bør have samme diameter som aftræksmundingen på emhætten. Tjek den anbefalede aftræksdiameter (Ø) specificeret på ventilationsrøret. Hvis muligt, brug et glat ventilationsrør for at minimere modstand.

8. Hvilke andre fordele skal din emhætte have?

AdaptAir
AdaptAir
Mere
AdaptTech
AdaptTech
Mere
P.A.S.-system
P.A.S.-system
Mere
AdaptAir
AdaptAir
Den patentanmeldte AdaptAirteknologi sikrer en fuldstændig ensartet luftudsugning over hele emhættens overflade. Damp, lugte og urenheder kommer ikke længere ud i køkkenet.
AdaptTech
AdaptTech
En særlig sensor registrerer – i automatisk driftstilstand – niveauet af urenheder, damp, fugt eller gasser og reagerer på passende vis. Den justerer automatisk blæserhastigheden og standser blæseren helt, når der ikke længere er behov for, at den kører.
P.A.S.-system
P.A.S.-system
Dette innovative perimetriske udsugningssystem suger ikke blot luften ud gennem den midterste del, men spreder sin udsugningseffekt helt ud til kanterne. Dette nedsætter både energiforbruget og støjniveauet. Som følge heraf er udsugningen af luft langt mere effektiv.
AdaptAir
AdaptTech
P.A.S.-system