luk
...
Fredag, 29. juni 2012

Gorenje samarbejder med Roskilde Festival

Gorenje samarbejder med Roskilde Festival

Orange wash-lounge

For fjerde år i træk sørger hvidevareproducenten Gorenje for, at de mange tusinde frivillige hjælpere, der får festivalen til at lykkes, kan få vasket og tørret tøjet. Gorenje indretter nemlig igen et Wash&Dry telt hvor svedige t-shirts, mudrede strømper og støvede shorts kan blive rene og tørre. Mens de mange maskiner - som er specielt fremstillet i festivalens signaturfarve -orange - klarer det beskidte arbejde, kan de frivillige tage en slapper i loungen.

Tre orange på Orange

I alle dressing room står der køleskabe, så der altid er kolde forfriskninger til musikerne, før de går på scenen. Det har givet ideen til at få specialproduceret tre unikke Roskilde Festival køleskabe, som vil stå back-stage på Orange Scene i år. De tre køleskabe bliver sat til salg via et link på Roskilde Festivalens hjemmeside. Højstbydende får et retrolækkert, orange køleskab og muligheden for at eje et køleskab, de store navne har benyttet på årets festival. Overskuddet går ubeskåret til Foreningen Roskilde Festival. Og hvem ved, om nogle af kunstnerne, som spiller på Orange Scene, sætter deres autograf på køleskabene?

Bæredygtig køling

Gorenje udvikler hele tiden nye hvidevarer med et reduceret strømforbrug, så dette år bakker hvidevareproducenten også op om Roskilde Festivals miljømæssige initiativer. På Odeon Scenen, som er forbeholdt up-coming musiknavne og som er en Sustainable Stage, hvor man primært bruger energibesparende LED-belysning og har fokus på bæredygtighed, opstiller Gorenje fem energibesparende køleskabe med miljømærkningen A++.