Februar 2017 Kan du ikke se meddelelsen? Åbn den i en browser.
 
 
 
 

Boller op, boller ned,
boller i min mave…

Gorenje
 
 
 
 
 
 
 

Fastelavn er lige rundt om hjørnet. Der skal være styr på udklædning, fastelavnsris og ikke mindst fastelavnsbollerne. Efter børnene har slået katten af tønden, er det tid til at komme ind og sætte tænderne i de lune fastelavnsboller. Hvad enten man er barn eller voksen.

Vi har opskriften på lækre boller, som består af en luftig masse spækket med lækker vaniljecreme og marcipan. Hva’ venter du på? Prøv opskriften her.
 
 
Du skal bruge
 
CREME:
 
4 æggeblommer
30 g rørsukker
6 tsk hvedemel
4 dl mælk
1 tsk rent vaniljepulver
(eller kornene fra en vaniljestang)
 
REMONCE:
 
150 g rørsukker
150 g marcipan
125 g blødt smør
 
DEJ:
 
40 g gær
150 g smør
1,5 dl mælk
4 spsk rørsukker
1 tsk stødt kardemomme
2 æg
Ca. 450-500 g hvedemel
Et nip salt
 
Sådan gør du
 

Smelt smørret sammen med mælk i en gryde, og hæld det over gæren, som røres ud deri. Sukker, kardemomme, æg og salt tilsættes og det hele røres godt sammen – jeg brugte min røremaskine. Tilsæt mel indtil dejen bliver smidig og kan æltes uden, at den klistrer for meget, men pas på ikke at tilsætte for meget mel.


Lad dejen hæve i ca. 45 minutter – imens laves creme og remonce.


Alle ingredienser til vaniljecremen kommes i en gryde og varmes langsomt op under konstant omrøring, indtil cremen tykner. Når cremen har en god tykkelse, tages den af varmen og køles af, inden den skal i bollerne.


Rør sukker, marcipan og blødt smør godt sammen og stil det til side.


Når dejen har hævet, rulles den ud af flere omgange og skæres ud til små firkanter. Kom 1 spsk creme og 1 spsk remonce på hver firkant og fold alle fire hjørner ind på midten, så fastelavnsbollen lukkes godt, og indholdet ikke sniger sig ud.


Bollerne sættes med lukningen nedad på en bageplade – inden bollerne skal i ovnen pensles de med mælk eller æg, hvorefter de bages i ca. 12 minutter ved 200 grader, eller til de er gyldne.


Når fastelavnsbollerne er afkølede, pyntes de med tyk glasur eller smeltet mørk, chokolade.


Foto & opskrift: Ditte Ingemann

 
 
GOD, BEDRE, BEDST TIL BRØD
 
Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder. Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og vi vil gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme!
 
 
BLIV EKSPERT I BRØDBAGNING
 
 
 
 
 
 
 
 
SE ALLE VORES BRØDOPSKRIFTER
 
 
 
 
 
 
Copyright © 2017 Gorenje.
 
Afmeld nyheder fra Gorenje          Alle rettigheder forbeholdes. Vi tager forbehold for trykfejl.
 
 
gorenje.dk