Sådan skal du opbevare dine madvarer i køleskabet!
Et par gode råd:
Husk at tage appelsinerne ud af køleskabet i god tid, inden du vil spise dem.
Hvis du lægger dem i varmt vand i nogle få minutter, kan de nemmere skrælles.
Læg avocadoerne ved siden af tomaterne, så modnes de hurtigere.
Mælk kan fryses og bruges til bagning på et senere tidspunkt.
Husk at fjerne toppen af gulerødderne, da de ellers suger næring ud af grøntsagen.
Fisk
Er du også vild med fisk? Husk på, at fersk fisk skal i køleskabet så hurtigt som muligt, og at de skal spises inden for 24 timer. De opbevares bedst i Cool'n'fresh-skuffen.
Appelsiner og citroner
Lad de søde komme ind, og lad de sure blive udenfor. Så læg appelsinerne i Cool'n'fresh-skuffen, men lad være med at lægge citronerne i køleskabet. Lime har en fod i begge lejre og har det bedst i grøntsagsskuffen.
Løg
Der er mange, der opbevarer løg i køleskabet. Det er dog kun friske løg som f.eks. forårsløg, der skal opbevares så koldt. Opbevar alle andre slags løg uden for køleskabet på et køligt og tørt sted.
Agurker
En agurk er en følsom ting og må hverken opbevares for varmt eller for koldt. Opbevar altid agurker i grøntsagsskuffen ved 8 °C.
Tomater
Modsat manges overbevisning modnes tomater ikke af direkte sollys, men af varme. Opbevar altid tomaterne uden for køleskabet, så de beholder deres gode smag.
Gulerødder
Gulerødder bør opbevares ved lav temperatur, da det reducerer aktiviteten i rødderne. Ved 1-3 °C kan de holde sig friske i adskillige uger. Gulerødderne opbevares bedst i Cool'n'fresh-skuffen.
Kartofler
Ved kolde temperaturer bliver kartofler vandede og får en sødlig smag. I lys bliver de grønne, og det giftige stof solanin dannes i dem, så de bliver uspiselige. Kartofler opbevares bedst mørkt og køligt (8-10 °C).
Kød
Tilberedt kød og kødpålæg er meget følsomt og tåler kun kort tids opbevaring, når emballagen er åbnet. Følg altid producentens anvisninger. Røgede og saltede kødvarer har typisk en længere holdbarhed. Opbevar tilberedte kødvarer ved 5 °C.