Vi bruger mange penge på madvarer, men undersøgelser viser, at vi smider en fjerdedel af al maden væk. Det svarer til at have en gæst boende hver tredje dag, som du laver mad til, men som aldrig rører maden. I gennemsnit smides der 135 kg mad væk om året pr. person. En familie på 5 personer smider således omkring 675 kg mad væk om året. Det svarer til en udledning af cirka 3 tons CO2 - cirka samme mængde CO2, som udledes af en familiebil på et år. Det er hårdt for økonomien, og det har store miljømæssige konsekvenser.

Pas på maden - spar penge, og vær god ved miljøet!