Inspiration til madlavning med sous vide - Gorenje

Inspiration til madlavning med sous vide

FOOD SIMPLIFIED
7.11.2017
Sous vide er fransk for ”under vakuum”, og betyder, at du lægger dine råvarer i en lufttæt pose, som du derefter tilbereder med damp. Mange tror, at sous vide kun er for professionelle kokke og madentusiaster, som laver gourmetmad, men faktisk er sous vide også meget relevant derhjemme i hverdagen. Det er nemlig meget nemt, da det kan forberedes i forvejen og ligge i køleskabet til man skal bruge det*. Herefter tager det meget kort tid at gøre færdigt.

Det er ikke kun kød, du kan tilberede sous vide. Også fisk, grøntsager og frugt kan tilberedes på denne måde. Fordelen ved sous vide-tilberedning er, at smagsstofferne ”presses” ind i dine madvarer ved hjælp af vakuum og pga. den forseglede pose kan smags- og aromastofferne ikke fordampe og forsvinde. Den jævne temperatur giver et perfekt resultat – hver gang. Desuden bibeholder du alle de gode vitaminer og mineraler samt farve og smag, når du tilbereder din mad ved hjælp af damp. En sundere, mere skånsom måde at tilberede din mad på.

*Vakuumpakket mad har op til 5 gange længere holdbarhed end mad i traditionel emballage.

Det skal du bruge for at komme i gang

  • Din nye Gorenje-dampovn
  • Vakuumpakker og poser
  • Gode råvarer, f.eks. kød, fisk, grønt eller frugt

Vakuumpakker og poser

Ovn og vakuumpakkede råvarer

Så nemt er det

1. Forbered kød/grøntsager/fisk/frugt. Skær fedtet fra kødet, krydr dine råvarer med salt, peber, krydderurter, marinade etc. OBS! Vær opmærksom på, at du ikke tilsætter for meget, da smagen bliver mere koncentreret end ved almindelig tilberedning i ovn eller gryde.

2. Læg maden i en pose, der er beregnet til opvarmning og forsegl posen med en vakuumpakker. Ekstra poser og vakuumpakker kan købes på Gorenje.dk. Husk, at der ikke må være noget væske hvor posen lukkes sammen, da posen ellers ikke vil blive forseglet korrekt. Vælg indstillingen ”moist” til fugtige madvarer eller madvarer hvor du tilfører væske. Vælg “normal pressure”-indstilling hvis det er skrøbelige madvarer, som ikke må presses sammen.

3. Indstil den ønskede temperatur afhængig af, hvilke råvarer du skal tilberede. På den nye Gorenje dampovn kan du indstille temperaturen med 1 °C nøjagtighed, hvorfor den kan bruges til sous vide, hvor præcis temperatur og tid damptilbereder din mad. På næste side kan du få tips til temperatur og hvor længe de forskellige råvarer skal tilberedes.

4. Kød skal vendes på en brandvarm pande eller grilles efter tilberedning i sous vide, for at give stegeskorpe.

Tips og tricks til sous vide

Tilbered kødet sous vide i weekenden når du har tid*. Læg posen med det sous vide-tilberedte kød i køleskabet til du skal bruge det (kan holde op til en uge): Vupti – hurtig aftensmad på 10 minutter, da du kun skal opvarme kødet i ovnen ved damp og derefter vende det på panden for at give det den lækre stegeskorpe.

Pølser
Tilbered de røde pølser til børnefødselsdagen ved hjælp af sous vide – de skal blot i dampovnen i 6 minutter ved 90 °C. Ingen store gryder med kogende vand.

Forlæng holdbarheden
Forlæng holdbarheden på dine madvarer ved at vakuumpakke dem. En stor ost kan deles i mindre stykker. En pose med kaffebønner kan vakuumpakkes så holdbarheden forlænges og smags- og duftaromaer bibeholdes.

Tilberedning med sous vide
Princippet i sous vide er, at maden tilberedes ved meget præcis, ofte lav, temperatur i lang tid. Vakuumeringen beskytter råvarerne og forstærker krydringen. Alle råvarerne herunder skal krydres, placeres i en vakuumpose og forsegles. Posen lægges i et dampfad med huller og placeres på en af ribberne i dampovnen.

*Vær obs. på alm. køkkenhygiejne og min. temperatur afhængig af kødtype.

KØD MÆNGDE TEMPERATUR TILBEREDNINGSTID
Svinekam 500 g 70 °C 140 min
Steak 600 g 60 °C 140 min
Kyllingebryst 500 g 70 °C 100 min
Andebryst 2 stk 58 °C 180 min
Lam 600 g 65 °C 130 min
Fiskefillet 500 g 70 °C 30 min
Laks 500 g 55 °C 20-25 min
Rejer 700 g 75 °C 25 min
GRØNTSAGER MÆNGDE TEMPERATUR TILBEREDNINGSTID
Kartofler 500 g 85 °C 50-80 min
Asparges 500 g 85 °C 15-25 min
Aubergine 500 g 85 °C 35-45 min
Broccoli 500 g 85 °C 15-25 min
Gulerødder - hele 500 g 85 °C 30-40 min

Indbygningsovne med sous vide funktion

Læs også

Uforsk andre Life Simplified emner