Gorenje designed by Karim Rashid - The Touch of Light kollektion

21.2.2012

Dynamisk og moderne køkkendesign i farver
Nu bliver madlavningen en æstetisk oplevelse i lys og farver. I Gorenjes nye kollektion The Touch of Light går farver, funktionalisme og en­­kelthed op i en højere enhed og gør timerne i køkkenet til en sanselig oplevelse. Bag kol­lektionen står en af verdens mest innovative og produktive designere Karim Rashid – også kaldet 'Kongen af farver'. 

The Touch of Light gør madlavning til en fornøjelse – en oplevelse af behagelige følelser og kreativ inspiration.

6 forskellige farver
I samarbejde med Gorenje har den kendte designer Karim Rashid udviklet en designserie, der med en unik kombination af minimalisme, farver, renhed, dristighed og funktionalisme sætter nye standarder for moderne køkkendesign. Kol­lek­tionen består af tre forskellige produkter til indbygning i køkkenet. Ovn, emhætte og induktionskogeplade. Ovne og emhætte har indbygget LED lys, såkaldt lysdiode. Med et let tryk på panelet kan man skifte mellem seks farver og så­­ledes ændre køkkenets farver alt efter ønske, humør og livsstil.

Æstetisk oplevelse
Det innovative design er med sit aluminiumslook og sine afrundede linjer i ovn og emhætte minimalisme, når det er bedst. Den hvide kogeplade med sine organiske former inspirerer til kulinarisk ud­­foldelse og gør madlavningen til en legende let proces samt ren æstetisk oplevelse. Med lys, farve og æstetik er The Touch of Light kollektionen til den kreative og moderne familie, der ønsker at gøre madlavningen til en fornøjelse.

 

 

Farverig funktionalisme i det moderne køkken

Om Karim Rashid
Om sin holdning til design siger Karim Rashid: ”Godt design giver en umiddelbar begejstring. Jeg tror på, at ting og rum skal give oplevelser af begejstring og ikke være forhindringer her i livet. For ting bliver de organismer, vi lever med.”

Den egyptisk-canadiske de­­signer Karim Rashid har modtaget mere end 300 designpriser og hans design er udstillet på bl.a. Museum of Modern Art i New York og Centre Pompidou i Paris. Designeren fra New York er den tredje i rækken af kendte designere, som Gorenje har samarbejdet med. For­gæng­erne er det berømte italienske de­sign­­­­­studie Pininfarina og den kendte franske designer Ora-Ïto.