Suppe med bagte tomater og peberfrugt med minirugbrød til - Gorenje
luk
...

Suppe med bagte tomater og peberfrugt med minirugbrød til

BEDST TIL BRØD
11.10.2017
Må vi byde på en lækker suppe, der er både sund, nem og billig at lave? Denne suppe er lavet af tomater og peberfrugter, som er bagt i ovnen, hvilket giver suppen en sød og dyb smag. Den er fyldt med vitaminer og det samme er minirugbrødene med brændenælder, der passer rigtig godt til den smagfulde suppe.

Du skal bruge

Suppe:
Til 2-4 personer

3 røde peberfrugter
400 g tomater
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
salt og peber
frisk timian
1 håndfuld bredbladet persille
2 spsk olivenolie
1/2-1 dl grøntsagsfond


Minirugbrød med brændenælder:
8-10 stk.

1 dl surdej
1 hvidtøl
15 g gær
2 tsk. salt
1 spsk honning
Ca. 400 g rugmel
Ca. 125 g hvedemel
1 spsk hørfrø
1 håndfuld brændenælder

Sådan gør du

Suppe:
Rengør peberfrugterne, halvér dem og fjern kernerne. Skær tomater og løg ud i mindre stykker og læg dem på en bageplade med peberfrugter og hvidløg (uden skal). Vend olie, salt og peber rundt i blandingen, og læg lidt frisk timian ved. Bag det hele ved 200 grader i ca. 1 time – rør undervejs.

Kom grøntsagsblandingen i en blender sammen med rengjort persille og olivenolie, og blend indtil blandingen er helt ensartet og cremet. Smag til med salt og peber. Kom suppen i en gryde, og tilsæt bouillon eller fond alt efter, hvor tynd du ønsker din suppe. Servér suppen med en skefuld creme fraiche eller yoghurt på toppen og en omgang minirugbrød til. 

Minirugbrød med brændenælder:
Rør gær, surdej og hvidtøl sammen og tilsæt honning, salt, rugmel og hørfrø. Brug en røremaskine til at ælte dejen eller ælt den med hænderne – hvedemel tilsættes lidt ad gangen.
De rengjorte brændenælder hakkes groft og æltes i dejen, som gerne skulle ende med at være smidig, blød og kun klistre en smule til hænderne. Sæt dejen på køl i en lukket beholder natten over, eller lad den hæve på køkkenbordet et par timer.

Dejen formes til små rugbrød, ca. 8-10 styk, og de efterhæver 30 minutter på bagepladen. Inden de kommes i ovnen kan de ridses med en kniv og drysses med lidt rugmel. Bollerne bages i 15-20 minutter ved 200 grader. De er super skønne, når de er lune, men kan også sagtens varmes næste dag eller bruges som sandwichbrød i madpakken.


Foto og opskrift: Ditte Ingemann

Every detail matters

Er du klar til at skabe nogle mindeværdige øjeblikke i dit køkken?

Med de nye Gorenje HomeMade komfurer kan du tilberede dine yndlingsretter som i en traditionel stenovn. Vi har designet vores komfurer med en række nye funktioner og forbedret design. Det hele ligger i de små detaljer, som gør dit liv enklere.

Go', bedre, bedst til brød

Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder. 

Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme! 

Læs også

Del dine bageresultater på Instagram med #bedsttilbroed

#bedsttilbroed

Mindre
Gorenje social medias
FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ FACEBOOK

Følg Bedst til brød på Facebook og bliv inspireret med opskrifter, bagetips og gode brødoplevelser.

#bedsttilbroed

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
FØLG OS PÅ INSTAGRAM
FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg Bedst til brød på Instagram og bliv inspireret med opskrifter, bagetips og gode brødoplevelser.

#bedsttilbroed