luk
...

Kærnemælksbrød med kamutmel

Rundt, sprødt og supersundt. Kærnemælksbrødet med kamutmel er perfekt til morgenmad eller som et alternativ til det hvide sandwichbrød. Kamutmel er en ældgammel kornsort, som stammer fra Ægypten og er nært beslægtet med durumhvede. Kamutmel har et stort indhold af kostfibre og er derfor perfekt til bagning af fuldkornsbrød.   

Sådan gør du

Lav først fordejen. Rør vand, fuldkornsmel og gær sammen, dæk skålen med plastfilm og lad den stå lunt natten over. Dagen efter rører du kærnemælk, gær, salt og malt sammen. Rør fordejen i og tilsæt derefter fiberbageblanding, kamut- og hvedemel. Ælt dejen i ca. 8 minutter. Det er en ret fugtig dej, der med fordel kan æltes på røremaskine eller elpisker med dejkroge. Lad dejen hæve lunt i en ½ time. Ælt den igennem igen og lad den hæve en ½ time. Form dejen som et rundt brød, læg det i en form beklædt med bagepapir og lad det efterhæve i 1 time. Bag brødet ved 250° i 15 minutter. Dæmp varmen til 200° og bag det færdigt i yderligere 15-20 min.

Kamutmel er et 100 % fuldkornsprodukt med god bageevne og stort indhold af kostfibre, folinsyre og E-vitamin.

Energi pr. skive: 170 kcal, fedt 6%, protein 13%, kulhydrat 81%

Instagram

Antal brød

1 stk. giver ca. 20 skiver

Du skal bruge

Fordej:
1,5 dl vand
150 g fuldkornshvedemel
6 g gær

Brød:
3 dl økologisk kærnemælk
10 g gær
1 spsk flagesalt
2 spsk maltsirup
125 g fiberbageblanding med majsflager, chia- og hørfrø fra Urtekram
300 g økologisk fuldkornskamut (Aurion)
100 g hvedemel

Del dine bageresultater på Instagram med #bedsttilbroed

#bedsttilbroed

Mindre
Gorenje social medias
FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ FACEBOOK

Følg Bedst til brød på Facebook og bliv inspireret med opskrifter, bagetips og gode brødoplevelser.

#bedsttilbroed

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
FØLG OS PÅ INSTAGRAM
FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg Bedst til brød på Instagram og bliv inspireret med opskrifter, bagetips og gode brødoplevelser.

#bedsttilbroed