Hjemmebagt hvidløgsflute - Gorenje
luk
...

Hjemmebagt hvidløgsflute

BEDST TIL BRØD
8.9.2017
Hvidløgsflutes er en favorit hos de fleste og de er meget nemme at bage selv. De passer perfekt til en grill-aften og de kan sagtens fryses ned, så du altid kan have et par stykker klar i fryseren.

Du skal bruge

Til 2 flutes

Dej:
360 g lunken vand
2 spsk. olivenolie
20 g gær
400 g hvedemel
100 g groft mel (fx fuldkornsspeltmel eller ølandshvedemel)
12 g salt

Hvidløgssmør:
100 g blødt smør
2 fed hvidløg, bagte
2 håndfulde persille, finthakket

Sådan gør du

Kom vand, gær og olivenolie i en skål og rør det sammen til gæren er opløst. Rør melet i. Kom til sidst salt i og ælt dejen, til den er glat og smidig. Smør en skål med olivenolie. Kom dejen heri og dæk den til. Lad dejen hæve i 1,5 time ved stuetemperatur.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord. Del dejen i to og form den til et rektangel. Fold den ene side af dejen mod midten. Vend dejen og fold den anden del mod midten. Fold herefter hele dejen på midten og klem den forsigtigt sammen ned mod bordet. Rul den til et flute i ønsket størrelse.

Kom dine hvidløgsflutes på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk dem med et klæde og lad dem efterhæve i 45 minutter. Tænd ovnen på 220 grader med over/under varme. Snit dine flutes 3 -5 steder. Lav et lille snit i hvert hvidløg (så undgår du, at hvidløgene risikerer at ”eksplodere” i ovnen). Læg de to fed hvidløg (stadig med skal på) på bagepladen med flutene, så de kan ristes med i de første 10 minutter af bagetiden. Herefter tages de ud.

Bag dine hvidløgsflutes i 20-25 minutter. Herefter sænkes temperaturen til 200 grader, og flutene bages yderligere 10 minutter til de er godt gyldne.

Mens flutene bages, laves hvidløgssmørret. Hvidløgene skal køle til du kan arbejde med dem. Herefter moses de sammen med det bløde smør og den finthakkede persille. Smørret rulles til en pølse i et stykke husholdningsfilm og kommes i fryseren, mens dine flutes bages færdige.

Lad flutene afkøle på en rist, til du kan skære i dem. Skær dem i skiver, men ikke hele vejen igennem. Skær hvidløgssmørret i skiver på 3-5 mm, og kom en skive ned i hvert snit på flutene. Lun hvidløgsflutene i 5-10 minutter lige inden servering, så hvidløgssmørret smelter.

Du kan sagtens bage flere hvidløgsbrød ad gangen og fryse dem ned. Når du skal bruge dem, så tager du dem op af fryseren, lader dem tø, skærer dem ud og fylder dem med hvidløgssmør. Så kan du lune dem i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter, og så er dit hjemmelavede hvidløgsflute som friskbagt.


Foto og opskrift: Cathrine Brandt, madblogger

Every detail matters

Er du klar til at skabe nogle mindeværdige øjeblikke i dit køkken?

Med de nye Gorenje HomeMade komfurer kan du tilberede dine yndlingsretter som i en traditionel stenovn. Vi har designet vores komfurer med en række nye funktioner og forbedret design. Det hele ligger i de små detaljer, som gør dit liv enklere.

Go', bedre, bedst til brød

Der findes ikke noget bedre end duften af nybagt brød. Det skyldes måske, at mange forbinder brød med hygge i familien eller andre uhøjtidelige stunder. 

Brød kan spores helt tilbage til stenalderen, og her på siden vil vi gøre vores for at udbrede den gode nordiske brødtradition, så vi sammen kan få mere ud af vores ovne. Du vil derfor kunne finde alt fra opskriften på det perfekte rugbrød til tips om æltning og hævning. Velbekomme! 

Læs også

Del dine bageresultater på Instagram med #bedsttilbroed

#bedsttilbroed

Mindre
Gorenje social medias
FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ FACEBOOK

Følg Bedst til brød på Facebook og bliv inspireret med opskrifter, bagetips og gode brødoplevelser.

#bedsttilbroed

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
FØLG OS PÅ INSTAGRAM
FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg Bedst til brød på Instagram og bliv inspireret med opskrifter, bagetips og gode brødoplevelser.

#bedsttilbroed