Betingelser - Gorenje
luk
...

10 års motorgaranti

Generelle vilkår og betingelser for garanti på vaskemaskiner med PowerDrive invertermotor

Af hensyn til ekstra komfort og beskyttelse af din nye vaskemaskine kan du – ud over din lovbestemte garanti – sikre dig den fordelagtige 10 års garanti for PowerDrive invertermotoren. Se de beskrevne betingelser for garantien nedenfor. Alle krav over for forhandleren på grundlag af aftalen om køb af produktet forbliver uberørt heraf.

  • Garantivilkårene og -betingelserne gælder for PowerDrive invertermotoren i vaskemaskiner købt og anvendt inden for Danmarks grænser.

  • Denne garanti dækker udelukkende PowerDrive invertermotoren. Garantien omfatter ikke mangler, som skyldes materiale- og/eller produktionsfejl.

  • Garantien dækker ikke arbejdsløn og transportudgifter for den autoriserede servicetekniker. Disse omkostninger beregnes efter gældende prisliste på det tidspunkt, hvor garantien aktiveres.

  • For at modtage sit garantibevis skal forbrugeren registrere det købte produkt på webstedet www.gorenje.dk/10-aars-motorgaranti. Registreringen skal være udført senest otte uger efter fakturadato. Hvis forbrugeren ikke har en internetforbindelse, kan registreringen også foretages via Gorenje på tlf. nr. 36 72 11 33, tryk 3. Ved at registrere produktet giver forbrugeren sit samtykke til, at dennes data gemmes. Efter udført registrering skal garantibeviset udskrives. Sammen med fakturaen udgør garantibeviset grundlaget for at kunne aktivere garantien. Hvis motoren bliver defekt i løbet af garantiperioden, skal forbrugeren bruge garantibeviset og fakturaen for at kontakte den autoriserede servicepartner.

  • Garantien bortfalder, hvis PowerDrive invertermotorens defekt er forårsaget af:
    - Manglende overholdelse af brugsanvisningen.
    - Reparationer foretaget af uautoriserede personer.
    - Indbygning af ikke-originale komponenter i produktet.
    - Forkert håndtering af produktet.
    - Skader fremkaldt af mekaniske slag på grund af en fejl begået af køberen eller en tredjeperson.
    - Force majeure (oversvømmelse, tordenvejr, brand etc.).
    - Anvendelse af produktet til erhvervsmæssige eller spekulative formål.

  • Efter reparation eller udskiftning af PowerDrive invertermotoren bliver de udskiftede dele vores ejendom.

  • Den udførte service i forbindelse med denne garanti hverken forlænger eller fornyr garantien og ændrer heller ikke den generelle garantiperiode, som gælder for produktet som helhed. Alle andre krav dækkes ikke af disse vilkår og betingelser